Invitation

[Eremi af Kuriqer]

"Vi skulle til stalden," gabte Szumain ind i sin mors skulder og lukkede øjnene. "Jeg ville gerne se hestene." Eremi smilede svagt, men i mørket var det umuligt for de andre at se. Måske var det derfor han valgte at smile lige her.
Levinde så efter Roux og kunne ikke se ham, men hun drejede alligevel af, stoppede op og lyttede et kort øjeblik. Lyden af Delaqs fødder var let at opfange, men hun hørte svagt Roux og satte efter hvor han burde dukke op næste gang.

[Sillena af Mithri]

"Det tror jeg vidst ikke, I når, men du kan se dem en anden gang," lovede Sillena, og kiggede ned på Sionyii. "Dem ville du da godt vise ham, ikke?" Igen nikkede datteren bare. "Mhhm.."
Delaq standsede op, da det ikke længere var ham, Levinde gik efter, og han lænede sig op af muren, pustede ud, med et kort grin.

[Eremi af Kuriqer]

"Men jeg vil så gerne," sagde den trætte dreng.
"Skal vi ikke gå indenfor igen og finde de tre andre?" spurgte Jiane, og hverken Szumain eller Eremi modsagde hende. Selvom... Skulle de tage hjem? Jiane blev i tvivl, selvom hun vidste, at hendes mand foretrak ikke at overnatte hos fremmede. "Hvornår kommer din mand hjem?"
Pigen hørte fodtrinene, og hun kastede sig frem som et vildt dyr i krydset de var i. Det var Roux, og hun sørgede for at hun ville ramme.

[Sillena af Mithri]

"Sent i nat, regner jeg med, medmindre han bliver forsinket," svarede Sillena. Han plejede at overholde tiderne, så der skulle være sket noget vigtigt eller alvorligt, hvis han ikke kom hjem. "Men lad os finde de andre. Så kan vi se, om der er tid til at gå ned i stalden."
Levinde faldt indover Roux, der blev hevet ned på gulvet. "Pokkers!" Grinede han, da han blidt skubbede hende væk, og kom op på benene igen. Han havde ikke slået sig specielt, men ville nok få et blåt mærke på et senere tidspunkt, når han havde tid til at bemærke det.

[Eremi af Kuriqer]

Både Jiane og Eremi nikkede bekræftende, og den gik indenfor, og op af trapperne, efter de to smås anvisninger. Derefter var det svært ikke at hører grinende fra biblioteket, og de gik derind.
"Undskyld," nåede Levinde lige at gispe, inden hun vendte om og løb samme vej som hun var kommet. Hun løb om et hjørne og stoppede op ved lyden af en stemme.
"Levinde, dog! Hvordan er det du ser ud?!" Hun vendte sig, og hendes iturevne kjole, bare fødder og ødelagte fletning blev kritiseret af Jianes ellers så venlige øjne. "Det var jo din fine kjole!"
"Men jeg kan ikke li' kjoler!" svarede pigen, vendte om og marcherede ud i labyrinten efter skoene.

[Sillena af Mithri]

Sillena skjulte et smil. Der var noget bestemt i den pige, indså hun. Delaq havde set, fra et eller andet sted bag en reol, at de andre var kommet, og han dukkede op sammen med Roux lidt efter. "I slap vidst billigt, drenge," sagde Sillena.
"Ej mor, du er ikke sur vel?" Sagde Roux alvorligt. Sillena lo kort.
"Lød jeg sådan?" Smilede hun.

[Eremi af Kuriqer]

"Vi skulle have givet hende lov til bukser," sagde Eremi uden så meget som at sænke stemmen. Jiane mente dog at de ikke burde snakke så højt, og hun hviskede til ham.
"Hun skal jo lære det! Det gør ikke at hun går rundt i nederdel eller ligefrem bukser ved hoffet! Jeg kender godt din megning om det, men det går ikke!" I det samme kom Levinde gående med skoene i hånden og den ødelagte kjole løftet i den ene hånd. Hun så fornærmet på sin mor og nægtede at tage de højhælede på.

[Sillena af Mithri]

Sillena kommenterede ikke deres diskussion, og alligevel hørte hun ikke Jianes ord, men det lød som om hun ikke var enig med Eremi. Hun ventede høfligt på at de havde talt ud. "Skal vi ikke gå ned i stuen igen?" Smilede hun.
Sionyii skubbede døren op, som om det var et stikord til at forsvinde, og skyndte sig ned af trappen. Hun hadede, når folk skændtes. Delaq og Roux blev hængende lidt endnu.

[Eremi af Kuriqer]

Jiane nikkede og sukkede opgivende da Eremi ikke svarede. Selvfølgelig kunne man ikke skændes med en tavs mand. Men det reddede til gengæld sikkert ægteskabet at han ikke så grunden til at skændes. Hun kunne ikke være irriteret på ham, fordi hun vidste han mente det godt. Hvis skænderier var så slemme i familien, ville Levinde ikke turde gøre som hun gjorde. "Ja, lad os gå ned igen."

[Sillena af Mithri]

Delaq og Roux gik ud før Sillena, som kom lige bagefter. Hun løftede lidt op i skørterne på vej ned af trappen, og tog Sionyii på skødet i sofaen, der lænede sig ind mod hende. Delaq satte sig i en lænestol, Roux ved siden af Sillena, som kastede et blik på deres gæster, der var på vej til at sætte sig.

[Eremi af Kuriqer]

Både Jiane og Eremi satte sig ned, Jiane endnu med Szumain på skødet, og Levinde marcherede bestemt over til Delaq med skoene i hånden og den ødelagte kjole løftet op. På trods af at Jiane var let sur på Levinde kom kvinden til at smile. Derefter bredte tavsheden sig mellem familien, der alligevel så sjældent snakkede med hinanden.

[Sillena af Mithri]

"Har I så også heste?" Spurgte Sillena, bare for at få et emne på banen igen, efter stilheden. Sionyii gabte lavmælt og lukkede øjnene, og Sillena strøg hende smilende over det lyse hoved. Roux var også ved at undertrykke et gab, men han missede stædigt med øjnene, for at holde sig vågen. Delaq var endnu ikke vanvittigt træt, men det var over sengetid for dem alle tre.

[Eremi af Kuriqer]

"Ja, det har vi," nikkede Jiane. "I starten ofrede min far os en hingst og to hopper, men nu har vi jo anskaffet lidt flere gennem forretninger og avl." Hun så bekymret på sine børn, og besluttede så at det ikke kunne kommer på tale at rejse hjem nu. "Kan vi måske få lov til at overnatte her?" Der gik en trækning over Eremis ansigt. Det var ikke hvad han ønskede.

[Sillena af Mithri]

Sillena nikkede, både til det første Jiane havde sagt og det andet. "Naturligvis, vi har plads nok. Jeg ved ikke med jeres børn, men mine skal i hvert fald sove nu." Delaq skulle til at protestere, men han fik et skarpt blik fra hans mor, og vidste, at det ikke stod til at diskutere.

[Eremi af Kuriqer]

Jiane nikkede. "Kom, Levinde," sagde hun, da Szumain var faldet i søvn i hendes arme. Hun rejste sig forsigtigt, og selvom den lille pige kunne være trodsig, så det ud til at hun gerne ville i seng. Hun gabte og tog fat i sin mors kjole. "Du fører an til værelset," smilede Jiane. Eremi sad bare og betragtede dem.