Invitation

[Sillena af Mithri]

Sillena nikkede. Hun havde ikke regnet med andet. "Han må have ændret mening, hvis man tænker på alt det, I har nu!" Lo hun. Hun undgik Jianes blik. Ellers ville hendes spørgsmål bare give bagslag.
"Jeg tror ikke, det er det bedste sted at sove," mumlede Sionyii, da han gabte. Hun undertrykte et nyt fnis, og lukkede øjnene.
Delaq grinede. Roux var i bevægelse igen, og var nær løbet ind i sin storebror, der susede frem mod Levinde. Roux skyndte sig videre.

[Eremi af Kuriqer]

De fortsatte et stykke tid inden Jiane måtte give efter for nysgerrigheden. "Hvad med jer?" spurgte hun.
"Men jeg synes her er rart alligevel," sagde Szumain, men gjorde alligevel mine til at rejse sig. Nej, det var ikke et godt sted at sove.
Levinde drejede igen om en reol og kom forbi sine højhælede sko. De havde været rundt overalt snart.

[Sillena af Mithri]

Sillena skar usynligt tænder. Bagslag. Men ikke overraskende. "Det var arrangeret," svarede hun ærligt. Hun havde intet mod sin mand, han var venlig, men der havde aldrig været ægte, stærk kærlighed i mellem dem.
Sionyii flyttede sit hoved, og kom hurtigt op at stå. "Du kan nok godt låne en seng, tror jeg," tilbød hun.
Delaq havde ikke set skoene før, men kastede kun et flygtigt blik på dem. Upraktisk fodtøj! Han skyndte sig efter Levinde, der stadig var foran ham, og var nær glemt at dreje, da de susede forbi et nyt hjørne.

[Eremi af Kuriqer]

Jiane nikkede. "Så er der så mange der er nu til dags," sagde hun med et skuldertræk der fik Eremi til at skære ansigt. Hun havde stadig fat i hans arm.
Drengen rystede på hovedet. "Jeg er ikke træt. Kan sikkert sove på vej hjem." Han gabte igen. Han var træt. Men ville ikke indrømme det.
Levinde begyndte stakåndet at grine igen, og så tilbage på ham, inden hun holdt mund og lyttede efter Roux. Måske kunne hun lokke Delaq efter ham i stedet.

[Sillena af Mithri]

"Du har ret. Det ender også udmærket for det meste," nikkede Sillena, der igen så på Eremi, og overvejede, hvordan hun kunne få ham med igen. Han sagde ikke meget.
"Vil du med ud herfra?" Spurgte Sionyii, og så op mod loftet, for at lade blikket glide videre over til døren.
Delaq var af sted igen, da Roux gav sig til kende ved igen at løbe på tværs af dem, men han forsvandt hurtigt igen rundt om et hjørne.

[Eremi af Kuriqer]

"Man kan vel lære at leve med nogle folk," fortsatte Jiane, og betragtede længe Sillena. "Selvom jeg selvfølgelig ikke ved så meget om det."
"Ja, skal vi ikke?" Knægten rejste sig op og grinede til hende, og så en smule friskere ud end før. Han skulle nok klare sig.
Da Roux viste sig drejede Levinde efter ham, og de endte i en lang kæde med de yngste forrest. Imens satte pigen farten op, og håbede at indhente den yngste dreng. Man kan vel kalde det beskidte tricks, men det var ikke rigtigt snyd. Byttet måtte altid finde en at lade det gå ud over for at kunne overleve.

[Sillena af Mithri]

"Og man kan blive nødt til at leve med nogle andre," svarede Sillena, taknemmelig for, at det ikke var gået sådan. Hun så fremfor sig et kort sekund."Skal vi skifte emne igen?"
Sionyii løb henover gulvet, og hen til døren, som hun skubbede op, og ventede på, at Szumain skulle gå igennem.
Roux kiggede sig over skulderen, og nåede til et sted, hvor man kunne dreje til venstre eller højre. Han satte foden mod venstre, men drejde så rundt, og løb til højre i sidste sekund. Delaq hang på, som den bagerste.

[Eremi af Kuriqer]

"Selvfølgelig," sagde Jiane og smilede. "Hvor gamle er børnene?" De så ud til at være nogenlunde de på alder med hendes egne.
Szumain gik langsomt over til døren og smilede til hende for hendes hjælpsomhed. "Mændene burde egentligt holde døren for damerne," mumlede han grinende.
Levinde fulgte efter, selvom drengens manøvre var lige ved at få hende til at falde, og hun tog igen farten op. Hun var ved at overhale ham nu.

[Sillena af Mithri]

"Delaq er syv år, Roux er lige fyldt fem, og Sionyii er tre," svarede Sillena smilende. "Hvad med jeres?" Hun gav dem ret. De var omrent jævnaldrende, men det var jo kun positivt.
Sionyii grinede prøvende tilbage. "Hvis du skal brokke dig, kan jeg da bare lukke den igen," sagde hun, gik ud på den anden side, og lod som om, hun skulle til at lukke døren.
Roux blev indhentet af den hurtigere pige, men han havde ikke tænkt sig at overgive sig, så i stedet for at løbe videre, stoppede han op, så Delaq var ved at ramle ind i ham. Dog blev han taget alligevel. "Okay Levinde, det skal du få betalt!" Grinede han, og kiggede rundt efter hende.

[Eremi af Kuriqer]

"Levinde er 5 og Szumain er 3," sagde Jiane og betragtede Sillena. "De ligger meget tæt på hinanden, må man sige."
"Nej da," sagde drengen og kunne ikke lade være at skynde sig gennem døren, selvom han stadig grinede bredt.
Hurtigt stoppede Levinde op, vendte sig om og rakte tungen af ham, grinede og fræsede forbi en reols hjørne, og hendes glade latter rungede gennem biblioteket.

[Sillena af Mithri]

"Så tæt, som det kan være," medgav Sillena leende. Hun skuttede sig kort, da en vind kom imod dem. Det var ikke det varmeste tidspunkt på året. Mørket lagde sig tæt omkring dem, men de kunne stadig se stien, og det ville være nok til at finde hjem. Det var først slemt, hvis de slap stien ude af syne.
Sionyii satte i løb hen af gangen, og ind i stuen, der nu var tom. De voksne var nok gået udenfor. "Hvad vil du nu se?"
Delaq beslutted at hjælpe sin lillebror, og løb en anden vej, for at spærre lidt for Levinde, hvis tur det uden tvivl var til at være den. Roux forsatte jagten på Levinde, som han ikke engang var tæt på lige forløbig.

[Eremi af Kuriqer]

"Tror du måske det snart er tid at gå ind igen? Vi må vidst også snart hjemad, hvis ikke børnene er for trætte." Jiane vidste Eremi sagtens kunne køre vognen på trods af det, men det virkede ikke reglevant for samtalen.
Der gik et stykke tid hvor den lille dreng tænkte, og så nikkede ham langsomt med hovedet. "Kan vi gå ud i stalden?" spurgte han.
Der gik et stykke tid endnu, inden Levinde valgte den forkerte gang. Hun stoppede op og vendte sig om, og så Roux, og satte sig så grinende og forpustet på gulvet. Det var hendes tur, og hun vidste det. Hun havde ikke tænkt sig at kæmpe imod.

[Sillena af Mithri]

"Vi er snart hjemme, det gik hurtigere, end jeg regnede med," svarede Sillena. "Det kan ikke tage andet end et par minutter mere, skulle jeg mene." Hun så op mod himlen, hvor skyerne stadig holdt fast på ikke at vise stjernerne og månen. Det var sent nu. Børnene måtte jo være segnefærdige!
Sionyii så ud. "Det er mørkt," sagde hun, uden rigtig at vide, om hun var bange for mørket, eller om det var en konstantering. "Kom." Hun gik ud til den store dobbeltdør. hoveddøren, og skubbede den op, ved at stemme mod med skulderen, vende sig, og skubbe med ryggen op af døren. Hun gik ud, og ned af trinene, for at blinke ud i mørket. For at vænne sig til det.
"Ha!" Grinede Roux triumferende, og gik i stedet for. Han prikkede hende på skulderen. "Så er det din tur," pustede han, og var hurtigt væk igen. Det samme var Delaq.

[Eremi af Kuriqer]

Jiane smilede. "De kan jo sove i vognen," sagde hun og slap sin mands arm. Han var en støtte i mørket, hvor han kunne se godt, men de var på vej tilbage.
"Szumain," lød det så fra mørkedæmonen. "Hvad laver I tog herude?" Drengens syn var ikke helt så godt som hans fars, men det var alligevel lettere.
"Vi kedede os," sagde han ærligt og løb hen til sin mor, og hun løftede ham op. Han var trættere end han troede.
Levinde rejste sig, og selvom hun var udmattet, hendes hår uglet og hendes kjole ødelagt, satte hun efter Delaq. Hun tvang dem nærmest til at fortsætte legen, men de havde det jo så sjovt!

[Sillena af Mithri]

Sionyii løb hen til sin mor, der smilende tog den lyshårede pige i hånden. "Skulle I ud og fare vild?" Grinede Sillena. Sionyii var straks blevet genert igen, og rystede bare lidt på hovedet.
Delaq løb vildt afsted, smilende over hele ansigtet, og sprang om hjørnet, hvor han mødte Roux, der straks vendte om, og forsvandt igen, som han efterhånden var blevet lettere grad af mester til, i denne her leg.