Invitation

[Eremi af Kuriqer]

"Vi har et stort område," sagde Eremi, som for at blive en del af samtalen, og trak så meget på skuldrene som han turde med sin kone på den dårlige arm.
Det tog et øjeblik før Szumain kunne reagere, og han smilede så bredt. "Du burde lærer at bruge sværd!" sagde han begejstret til hende. "Jeg ville ikke selv kunne reagere på det!" fortsatte han så rosende. "Vi kan lærer det sammen!"
Levinde så et øjeblik forvirret ud, men grinede så bredt og satte efter dem, og glemte et øjeblik at løfte op i skørterne. Der lød en flængende lyd, og det var kun med nød og næppe at hun holdt balancen. En ødelagt kjole kunne dog ikke stoppe hende, og hun fortsatte med at løbe efter dem.

[Sillena af Mithri]

"Åh ja, der må være meget at se til," nikkede Sillena. "Er det ikke en smule... Uoverskueligt somme tider?" Det forstillede hun sig i hvert fald. Hun måtte til at få styr på regnskaber, hvis naboerne valgte at komme forbi ofte. Det så ud til at være det eneste emne, de kunne holde nogenlunde kørende.
"Men... Men det her er jo bare et træsværd!" Udbrød Sionyii. "Og du slog det ud af hånden på mig, det var da ikke... Særlig godt." Hun glippede overrasket med øjnene, af hans åbenlyse begejstring. Hende, med et sværd? Hun vidste ikke rigtigt...
Delaq grinede begejstret, da Levinde også kom ind i legen, og da han vidste, hun var hurtigere end dem begge to, løb han i stedet om skarpe hjørner, for at sinke hende. Roux løb ned af en gang, til højre og videre, uden at have stødt på Levinde endnu.

[Eremi af Kuriqer]

"Nej da," sagde Jiane og smilede lidt mere. "Vi har mange systemer for at kunne overskue vores grund og hvor meget udbytte vi får fra de forskellige landområder.
"Men du parerede og undgik at få et blå mærke!" sagde knægten begejstret og slog ud med sit sværd, mod ingenting. "Jeg slog uden du vidste, jeg ville slå, og du parerede!"
Let som en hjort sprintede Levinde afsted mod sit mål. Og målet var Delaq, der var den sidste af de to hun havde set. Hun for rundt om hvert hjørne og nåede kun lige at se ham forsvinde om et nyt hjørne, og hun lod den ødelagt kjole hænge og hjalp med hænderne på reolerne i svingene. Hun elskede at løbe, selvom hun ikke var god til at dreje.

[Sillena af Mithri]

"Det lyder smart," nikkede Sillena bekræftende, da de gik videre, og hun tog blikket fra haven, og kiggede på den mørke vej. De kunne måske lige nå at gå rundt om gården, før det blev helt mørkt. Og så alligevel ikke... Der var pænt langt række.
"Jamen sådan nogle rigtige sværd er helt anerledes!" Fastholdt Sionyii med store øjne, da hun så på sin nye ven. "De slår folk ihjel! Det vil jeg ikke være med til." Hun så ned på sine fødder.
Delaq susede rundt om næste hjørne, og var nær ramlet ind i en reol, da han løb videre, og nær var stødt ind i Roux, der omgående vendte rundt, da han kunne se Levinde længere henne.

[Eremi af Kuriqer]

"Jeg har ellers hørt der er mange der gør sådan når de har store områder, som vi har. Men jeg har jo ikke oplevet andet end vores eget." Jiane snakkede så venligt ovre på den anden side af sin udtryksløse mand.
"Men du vil da forsvare dig?" Det var tydeligt drengen aldrig havde tænkt over det der med at dræbe. Han ville bare kæmpe og blive en stor kriger, og dræbe drager, som alle de der helte! Og han mente allerede nu, at kvinder skulle have lov at lære forsvare sig med våben. En lille gentleman!
Efter lyden af dømme havde den lille pige høje hæle, og det irriterede hende selvfølgelig i løbet. Et kort øjeblik stoppede hun op, lavede et underligt hop og sparkede dem ind til siden, så de andre ikke skulle falde over dem, og sprintede så videre med en lidt højere fart end før.

[Sillena af Mithri]

"Nu jeg tænker over det, har jeg også hørt noget lignende, men jeg tænkte bare, at det måtte være at stort arbejde. Jeg ville have lidt svært ved at slide mig igennem det, men jeg er måske heller ikke så god til regnskaber," lo Sillena.
Sionyii måtte give ham ret. Det var godt at kunne forsvare sig selv, havde hun fået indtryk af, og hun vidste, at hendes mor ikke kunne noget med våben. Måske... Skulle hun overveje det? "Men jeg slår ikke nogle ihjel!" Sagde hun, som fortsættelse på sine tanker. Hun følte sig mere modig, når der ikke var så mange omkring hende.
Delaq og Roux var rundet hjørnet, da Levinde var stoppet lidt op, og de løb nu i hver sin retning, hele vejen ned, og videre.

[Eremi af Kuriqer]

"Åh, det skam let klaret når man kommer ind i systemet," sagde Jiane og smilede høfligt. Et smil der var lidt mindre ægte. Eremi fortrak ikke en muskel i ansigtet.
Szumain stod lidt og tænkte. "Det er der nok ingen der tvinger dig til," konkluderede han så spagt og slog igen prøvende ud efter sin usynlige fjende.
Børnene sprintede afsted, og uden at tænke nærmere over det drejede Levinde efter Roux, og ham havde hun lidt lettere ved at indhente. De spurtede afsted, og da hun drejede om et hjørne med hånden på en reol, vippede reolen og nogle bøger fald ned på gulvet. Hun så ikke noget.

[Sillena af Mithri]

"Jeg er vidst ikke så god til det her," indrømmede Sillena med et suk. "Hvad plejer I at snakke om derhjemme?" Hun vendte hovedet mod dem, med et svagt smil.
Sionyii lagde sværdet fra sig, og betragtede ham i sin usynlige kamp. Hun turde ikke selv prøve, men var heller ikke virkelig ivrig. Hun havde aldrig vidst, hvad hun skulle syntes om våben.
"Arg!" Udbrød Roux, da Levinde strejfede ham. I stedet for at snurre rundt, forsatte han mod Delaq, der kom susende forbi, og hen af en ny gang, før han var rundt om hjørnet.

[Eremi af Kuriqer]

Jiane strejfede sin mands ansigt med blikket, inden hun svarede. "Vi taler ikke så meget." Sikke dog et ærligt svar. Mange adelige ville se det som værd at sladre om. Men Jiane vidste Sillena ikke var sådan.
Der gik lang tid før Szumain blev så træt at han lagde sværdet fra sig, og han søgte over til væggen, hvor han satte sig ned med et træt suk.
Den lille hjort drejede ind af en anden reol og sprintede afsted et stykke tid, inden hun stoppede op og ventede med lydløse åndedrag. Heldigvis var hun ikke meget forpustet, og hun ventede på at se en af drengene, så hun kunne sprinte afsted igen. Man vidste aldrig hvem der var den.

[Sillena af Mithri]

"Så ville det ikke gøre noget, med noget tavshed, vel?" Sillena kunne ikke sige, at hun ikke var lidt lettet. Det ville være nemmere, i stedet for at kæmpe efter et emne, de kunne holde på benene.
Stilfærdigt satte Sionyii sig ved siden af ham op af væggen uden at sige noget, og trak benene op under sig, imens hun kiggede rundt. "Du er god, tror jeg," sagde hun forsigtigt, og rokkede lidt frem og tilbage.
Delaq og Roux havde i mellemtiden skiftet lidt til at være den, men nu kom Delaq susende, og fik øje på Levinde, som han straks spænede efter. Han var ved at være lidt forpustet, da han ikke var stoppet op på noget tidspunkt, så han satte tempoet lidt ned. Roux var løbet ned for enden af biblioteket, og stod og lænede sig op af en række bogreoler, der stod op af væggen.

[Eremi af Kuriqer]

"Det er altid bedst at have en samtale, hvis man vil lærer folk at kende," lød det fra Eremi, der endnu gik mellem de to damer.
En arm smøg sig omkring livet på Sionyii, og træt lagde knægten hovedet på hendes skulder. Han havde svedt, og det løb endnu ned af hans ansigt. "Tak," mumlede han svagt.
Levinde så ham og satte i det samme igang igen, med løb, og hendes bare fødder trippede over trægulvet i lette, små rap.

[Sillena af Mithri]

"Må jeg spørge om noget personligt så?" Bad Sillena, da hun var tilbøjelig til at give Eremi ret. Man kunne lære hinanden at kende i stilheden, se den andens reaktioner, men det gik nemmere og hurtigere, hvis man førte en samtale.
Det gav et sæt i Sionyii, da han lagde hovedet mod hendes skulder, men hun slappede til sidst lidt af, og lod sit hoved ligge indover hans. Hun svarede ikke, men legede bare lidt genert med en flig af sin kjole.
Delaq lo stønnende, da han forsøgte at indhente hende. Brødrende var imponeret over hendes fart, den var svær at hamle op med, det handlede om at udnytte enhver krog, ethvert hjørne.

[Eremi af Kuriqer]

"Selvfølgelig!" nikkede Jiane, selvom Eremi var lige ved at sige nej. Nu var det forsent. Men de ville ikke skændes.
Szumain slappede af og smilede. "Du har en blød skulder," mumlede han så og var lige ved at tage hovedet til sig igen. Han tog sig i det. Hun var jo sød.
Det gik så godt da kjolen igen lavede problemer. Hun trådte i den på vej om et hjørne og faldt så lang hun var ikke så langt var den anden dreng. Hun vendte sig om på ryggen, samlede kjolen sammen og forsøgte at kom på benene.

[Sillena af Mithri]

"I er ikke blevet gift af... Tvangsægteskab, vel?" Sillena så lidt forlegent på dem. Det var næsten helt tydeligt, at svaret var nej, men hun var typen, der ville være sikker. Helt sikker.
Sionyii vidste ikke helt, hvad hun skulle sige til hans kompliment, og udstødte en kort fnisen. "Tak tror jeg," svarede hun. "Jeg... Du har.. Blødt hår," svarede hun tilbage på komplimentet.
Delaq fik selvfølgelig hurtigt indhentet hende. "Ej, det var ikke fair," grinede han, og rakte hånden frem, for at hjælpe hende op igen. "Jeg tæller til ti så. Du får et forspring."

[Eremi af Kuriqer]

"Min far ville aldrig have ladet mig gifte mig med en mand der ikke ejede selv en lille øre, hvis det ikke var fordi jeg har ældre brødre og søstre. Nej, vi er ikke gift af tvang." Hun så spørgende på Sillena.
Det var Szumain tur til at grine, og han lukkede øjnene mens han undertrykte det, så det kun blev en let rysten på skuldrene. "Tak," sagde han og gabte let.
"Jeg elsker en gentleman," sagde Levinde med et bredt smil, inden hun spurtede afsted og hurtigt var om næste hjørne. Selvom hun var glad for at han gav hende et forspring, betød det ikke at han skulle have en chance.