Invitation

[Sillena af Mithri]

Sillena lo kort. Det virkede så enkelt. 'Jamen jeg gik bare.' Og det var slet ikke enkelt. Det måtte tværtimod være hårdt! Hendes respekt for manden foran hende voksede lige en tak mere. "Undskyld, jeg griner ikke af Dem. Men det forkommer mig vildt," skyndte hun sig at sige.
Sionyii smilede. "Jeg kan da godt lide jer," sagde hun genert, og så ned igen, som om det var verdens største hemmelighed.
"Det er ikke alle, der er så hurtige," grinede Roux, da han overhalede sin lillebror, ved at dukke sig ind under hans arm. Delaq fik hurtigt skubbet ham væk med et bredt grin, og forsatte op af trappen, for at indhente Levinde. Det gik ikke specielt godt.

[Eremi af Kuriqer]

Eremi nikkede bare svagt uden at trække en mine, lige så udtryksløs som altid. Han havde ikke mere at sige om det.
"Jeg kan også godt lide dig," sagde Szumain åbent og rørte let ved hendes arm med den ene hånd. "Vi kunne blive venner?"
For at være høflig tog Levinde en smule af farten af, så de kunne komme op til hende, og grinende stoppede hun op ved enden af trappen og så sig om. Hvor skulle de nu hen, og hvor var de?

[Sillena af Mithri]

Så manglede der et emne igen. For pokker det var svært, når man ikke interesserede sig for syning eller hoffet. Sillena plejede at køre autopilet, nikkede og smilede, smed en bemærkning ind eller to, når det var nødvendigt, og lod ellers bare sine gæster pludrer løs, fordi de var så fantastisk gode til det. Hun så ud mod vejret. Stilnet af. "Vi kunne gå en tur?" Tilbød hun.
Sionyii så lidt på ham, overvejende, og nikkede så. "Jo," svarede hun, med et pludseligt smil. "Jeg har ikke særlig mange venner."
Delaq kom op af trappen, lidt efter Levinde, og med Roux bag sig. Han bukkede grinende for hende. "Efter dem, unge frøken," drillede han højtideligt, klar over, at hun måtte være rimelig fortabt.

[Eremi af Kuriqer]

"Det kunne være rart," sagde Jiane, og de rejste sig begge. Lys sneg sig ind gennem vinduerne, og Eremi rejste sig og gik hen imod vinduet. Solen stod lavt, og den gik meget snart ned. Han vendte sig mod de andre.
"Det har jeg heller ikke. Så skal vi bare knytte os endnu mere til hinanden!" Szumain vovede at tage fat i hendes arm, og de gik gennem sale og gange og endte inde i rummet, som så ud til at være der hvor drengene trænede sværd.
Levinde tøvede kun et kort, næsten usynligt, øjeblik, inden hun nejede formfuldendt. Hun var en fast, lille dame. "Som Herren ønsker," sagde hun drilsk og svansede så meget ufint hen af gangen, over mod biblioteket, hvilket hun jo ikke selv vidste.

[Sillena af Mithri]

Sillena rejste sig også, og gik ud i gangen, hvor hun svøbte en natblå jakke omkring sig, der var lidt for stor. Hun ventede på dem begge, og så ud af vinduet med et svagt smil.
Sionyii fulgte bare med, da han så ud til at vide, hvor han vil hen. Hun gik ind i midten af rummet, da hun fik vredet sin arm løs, og kiggede lidt rundt. "Hvad skal vi herinde?" Spurgte hun forsigtigt.
Roux smilede, og kom dem i forkøbet, ved at åbne døren til biblioteket. Han smuttede ind, og Delaq lod Levinde gå først, før han selv gik.

[Eremi af Kuriqer]

Både Jiane og Eremi gik over til hende, og Eremi bød dem begge armen, sådan som det var skik og brug og fint. Jiane fik hans dårlige arm, så hun kunne respektere hans smerter.
"Jeg kigger." Den lille dreng begyndte at løbe frem og tilbage over gulvet, og vendte sig så mod hende. "Træningsrummet? Tror du jeg kan få din far som lærer? Jeg skal bare overtale min far."
For første gang viste Levinde overraskelse. "Så mange bøger!" stønnede hun og så rundt. Hun kunne lide at læse, skrive, regne, klatre i træer. Hun var et vidunderbarn, men alt for uopmærksom når andre end hendes far forsøgte at lære hende noget.

[Sillena af Mithri]

Sillena tog hans raske arm, og de gik alle ud af den store dør, der smækkede i bag dem. "Lad os følge stien her," forslog hun, og slog ud med den frie hånd, mod en sti, der banede sig så langt øjet rakte. De begyndte at gå
Sionyii så lidt undrende på ham. "Det.. Kunne nok godt lade sig gøre," nikkede hun til sidst. "Han ville nok ikke have noget imod det. Min far altså." Hun gik lidt rundt i rummet, uden rigtig at se det fantastiske i stedet.
Delaq sukkede. "Kedelige bøger!" Svarede han. "Jeg tror godt du må låne nogle med hjem, hvis det er. Vi bruger dem nok aldrig." Roux rystede modsigende på hovedet.
"Mor og far bruger dem da!" Svarede han.
"Men ikke dem alle sammen, vel?"

[Eremi af Kuriqer]

Eremi nikkede bare kort og begyndte at gå. Det var stadig køligt efter regnen, og fugtigt i luften. Han lukkede øjnene et kort øjeblik og betragtede så stien.
Szumain smilede og klappede henrykt i hænderne. "Jeg kan sikkert overtale far. Forhåbentligt vil Levinde ikke være med." Han surmulede en smule.
"Må jeg gerne det?" Der var et underligt lys i pigens øjne da hun igen satte i løb, denne gang ind i labyrinten af reoler og borde og andre ting man kunne finde i biblioteket.

[Sillena af Mithri]

Sillena så op mod himlen, der svagt begyndte at mørknes, og hun vædede læberne med et tankefuldt blik. Himlen var stadig overskyet, men måske var de heldige. Måske ville skyerne løfte sløret for de strålende stjerner, der endnu ikke var synlige.
Sionyii rystede på hovedet. "Må Levinde ikke være med?" Spurgte hun undrende. Hun satte sig ned, da hun ikke selv gad at løbe rundt, og se på den store træningssal. Den interesserede hende ikke rigtig.
Det blev Roux der svarede hende. "Ja okay, det må du nok godt," nikkede han. Delaq lo kor, og hev en bog ud fra reolen. Han skimmede kort forsiden, fandt den uinteresserant, og stilte den på plads igen.

[Eremi af Kuriqer]

Eremi lod blikket vandre gennem haven de var kommet ind i. Det var næsten som han forestillede sig slottets have, men han nævnte det ikke. Skønhed havde aldrig været noget han lagde synderligt mærke til.
"Min søster er god til alt," sagde Szumain, og hans stemme var en blanding af stolthed og irritation. "Jeg kan slet ikke følge med hende. Hun skal ikke også være bedst til sværd."
Levinde fortsatte med at løbe lidt, og stoppede så op foran en hylde med de forskellige væsner der fandtes, og slog op i den. Hun kiggede hurtigt igennem den, men så sig ikke tilfreds.

[Sillena af Mithri]

Sillena kunne ikke få blikket fra de smukke blomster i haven, og hun smilede helt salig ved synet. "Hvad får I dagene til at gå med?" Spurgte hun endelig, nu mere af nysgerrighed, end for høfligheden.
"Det lyder lidt træls for dig," svarede Sionyii, og så på ham med et stille smil. Han virkede irriteret over, at hans søster blev ved med at overgå ham. Hende selv, personligt, blev hele tiden overskygget af sine brødre, der var langt modigere, og langt mere udadvendte end hende, og fik derfor - udefra selvfølgelig - en anelse mere opmærksomhed, for det meste. Hun havde vænnet sig til det.
Delaq lo kort, da han prikkede Roux i ryggen, og forsvandt bag en stor reol. Roux så sig rundt med et grin, for at lede efter sin storebror, der allerede var løbet videre ned af labyrinten, for at finde Levinde. Hun skulle jo nødig blive væk i det her rum!

[Eremi af Kuriqer]

"Regnskaberne," sagde Jiane. "Eremi er dog, for det meste, ude ved folkene. Han er ikke så god til regnskaber og den slags." En gammel, lille, hvid løgn, som for dem var meget vigtig. Han bestemte hvad land han ønskede sig, og hun sørgede for det. Det var sådan skuespillet var for resten af verdenen.
"Det synes jeg også," sagde drengen og surmulede lidt mere, inden han fik øje på træsværdene i kassen. Han skyndte sig hen til dem, og inden nogen kunne nå at sige noget, svang han et sværd rundt og parerrede en usynlig fjende, og halshuggede så dette spøgelse med et hårdt hug, der næsten sendte ham i gulvet af overbalance.
Levinde lagde bogen tilbage med skuffet mine og skyndte sig igennem endnu to bøger, inden hun tabte tålmodigheden med reolen og begyndte at løbe videre.

[Sillena af Mithri]

Sillena syntes ikke, han lignede en, der 'ikke var så god til regnskaber,' men hun kunne sagtens tage fejl. "Regnskaber hele dagen?" Spurgte hun spøgefuldt. "Det lyder lidt sejt."
Sionyii overraskede sig selv ved at tage et af træsværdene, og veje det prøvende i hånden, som hun havde set sin far gøre det. Et øjeblik kunne hun forstille sig Delaqs ansigt, efter at have fået bank af sin lillesøster, men hun skød hurtigt tanken fra sig, klar over, at det aldrig ville ske. Hun ville være elendig med et sværd, det var hun sikker på.
Roux kom løbende ned af en af 'gangene', med et kort grin, men Delaq var allerede rundt om det næste hjørne. De havde efterhånden indset, at pigen var for optaget i bøgerne til at lege med. Hvad det så lige var, de legede.

[Eremi af Kuriqer]

"Så godt som hele dagen, ja," svarede Jiane smilende. "Men jeg har jo ikke ogen til at vaske op og gøre rent og den slags for mig, så jeg skal også have sat tid a til det. Selvom Eremi hjælper mig meget."
Da han havde fået balancen igen rettede han et slag rundt igen, og kom ved en fejl til at slå mod Sionyii da han vendte rundt i et slag.
Levinde mistede tålmodigheden med bøgerne, stillede dem på plads og løb så efter drengene, så hun pludselig kom svingende om det hjørne Delaq løb imod.

[Sillena af Mithri]

"Det lyder fornuftigt," nikkede Sillena. "Der må være mange regnskaber, hvis I kan få hver dag til at gå med det." Måske burde hun også selv hjælpe mere til med praktiske ting? Det ville være værd at prøve.
Sionyii fik sat en parade ind, et splitsekund før træsværdet ville ramme hende, og træsværdet gled ud af hendes hånd, da sværdene mødte hinanden. "U-undskyld!" Udbrød hun, da hun samlede sværdet op igen, og så usikkert på ham.
Delaq kastede sig til siden, for ikke at kollidere med Levinde, imens Roux standsede op. Med et grin løb han helt hen til hende, og prikkede hende på ryggen, før han skyndte sig videre.