|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 4, 2009 0:54:27 GMT 3
"Uden tvivl," smilede Sillena. Delaq og Roux besvarede Levindes hej, og begyndte langsomt at spise. Sillena kom også i tanke om sin mad, og tog en bid af et eller andet, hun ikke lige ænsede hvad var. "De bliver glade, midanerne," bemærkede hun.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 4, 2009 1:02:23 GMT 3
"Det glæder mig," sagde Jiane mens hun fortsatte med at spise. "Eremi kommer nok ned lige om lidt hvis du hellere vil snakke med ham om det. Han har langt bedre styr på det end jeg." Netop dette øjeblik kunne man hører trin på trappen, og Eremi kom gående. Han så ikke spor træt ud, som om han var gået i seng samme tid som de andre.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 4, 2009 1:04:24 GMT 3
"Godmorgen Eremi," hilste Sillena høfligt smilende, og besluttede sig for at vente med at bringe emnet på banen, før han var kommet ned og sidde, og havde fået mad på tallerkenen - hvis han var sulten. Han havde jo kæbeproblemer, huskede hun sig selv på.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 4, 2009 1:08:57 GMT 3
Eremi satte sig på stolen ved siden af Jiane og gjorde ikke andet end at hælde vand i sit glas. Han var ikke sulten, men det var ikke underligt. Han spiste aldrig om mogenen, så godt som aldrig. Det var så problematisk for ham. Jiane smilede svagt da han tog glasset op til munden og drak et par slurke.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 4, 2009 1:11:41 GMT 3
"Jeg hører, at du vil overtage et par midanere," begyndte Sillena emnet, og så på den tavse, sorthårede mand, der ikke virkede det mindste sulten, selvom det var flere timer siden, han havde spist sidst. Hun smilede muntert, ikke noget dårligt tegn. Hun fandt ideen helt og aldeles dejlig.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 4, 2009 12:21:16 GMT 3
"Ja, det var min plan," sagde Eremi uden at lave tegn på at fortsætte, og også denne gang da han forsøgte at fremtvinge et smil slog det fejl. Der var absolut ingen bevægelse i stenansigtets mundvige, og det irriterede ham en smule. Jiane så længe på ham og da han flyttede blikket smilede hun lidt bredere. Denne gang var der en lille, bitte begyndelse på et smil.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 4, 2009 22:48:48 GMT 3
"Kunne du fortælle mig, hvad du har tænkt dig at gøre af dem?" ville Sillena vide, og kunne ikke helt vurdere, om Eremi forsøgte at smile. Hvis han gjorde, var det mere eller mindre mislykkedes. Hun hvilede armene på bordet.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 4, 2009 23:31:33 GMT 3
"De der ikke ønsker at blive fragtet til Mida bliver en del af vores bønder og får noget land de selv kan dyrke, som er stort nok til at de kan få et godt overskud efter at have betalt skatterne. De vil ikke længere være slaver når de kommer til at bo hos os." Eremi sad ubevægelig på sin stol med bliket rettet mod det nærmeste vindue og remsede det op som om det var blevet gjort hundred vis af gange.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 5, 2009 19:23:30 GMT 3
"Er det noget du også kan drøfte med Hiion?" Med 'drøfte' mente Sillena nærmere at 'overtale', for hun var ikke sikker på, om hun kunne presse ham til det alene - han kunne være stædig. Og midanere havde aldrig været hans kop te. Eller kaffe, hvis man syntes.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 5, 2009 19:56:28 GMT 3
"Ja, det regnede jeg med at gøre. Jeg venter bare på at han kommer ned, så vi kan få det snakket igennem." Ord der meget sjældent kom ud af hans mund, og ord der beviste at han havde tænkt sig at gennemføre det. Han sad lidt og drak en smule vand mens han betragtede det alt for overdådige morgenbord.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 5, 2009 20:07:20 GMT 3
Sillena nikkede, og de sad noget tid i tavshed, før Hiion kom nedenunder med et bredt, venskabeligt smil rettet til alle andre end måske Eremi, selvom man skulle være opmærksom for at ligge mærke til det. Han satte sig på en ledig stol, og tog for sig af maden. "Godmorgen," hilste han venligt.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 5, 2009 20:14:54 GMT 3
"Godmorgen," sagde Jiane smilende. Fjendskabet lå tydeligvis kun mellem Hiion og hendes mand, og ikke Hiion og hende selv. Eremi så bare tavst på dem, og rettede så blikket mod døren da man kunne høre hurtige trin på trappen. En meget frisk Szumain kom løbende og stoppede stirrende foran dem alle. "Kom her over," sagde Jiane, og drengen gik meget hurtigt over til sin mor.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 6, 2009 17:26:09 GMT 3
Sillena smilede til Szumain, og så blev der langsomt stille igen, imens folk spiste. Eller næsten alle, for Eremi havde stadig ikke vist tegn på at ville spise noget. De sad måske et par minutter, før Sillena så over på Hiion. "Eremi ville gerne snakke med dig om noget," bemærkede hun, og Hiion vendte blikket modvilligt mod den sorthårede mand.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 6, 2009 19:08:36 GMT 3
"Jeg har bestemt at jeg vil overtage omkring 150 af slaverne på denne grund," meddelte Eremi uden tegn på at ville tage ham med i beslutningerne. Det var allerede valgt, og havde Eremi ikke haft noget imod manden ville han have fremlagt 'handelen' på en meget anderledes måde. Dette sagde ikke kun megen fjendtlighed, men også at Hiion ikke havde noget at sige.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 6, 2009 20:31:08 GMT 3
"Det tillader jeg ikke," svarede Hiion bestemt, og fandt Eremis 'jeg har bestemt' virkelig flabet. Sillena forsøgte at udglatte det lidt.
"Hiion, vi kan godt undvære nogle," bemærkede hun.
"Men det betyder ikke at de har brug for nogle!" svarede han bestemt. Sillena sukkede indvendigt, og forsøgte at finde ud af, hvordan hun skulle tackle det bedst.
"Hvorfor ikke?"
|
|
