Invitation

[Eremi af Kuriqer]

"Vi er her kun til i morgen, og jeg skal have fortalt min kone om dette," meddelte Eremi da han rejste sig, og for en gangs skyld lykkedes det ham at frembringe en bevægelse i mundvigene. "Også hvis hun ikke er enig med mig kommer I med os hjem. Jeg giver jer et løfte, og jeg har ikke tænkt mig at svigte." Han bukkede meget let for dem, noget de sikkert ikke havde oplevet før, og gik ud af hytten, ud til Hiion.

[Sillena af Mithri]

Midanerne fattede ikke deres held, da de skyndte sig ud af husene, for at fortælle de udvalgte den gode nyhed.
Udenfor stod Hiion og halvfrøs, da han fik øje på Eremi. "Nå, fik du snakket færdig?" Spurgte han, undrede sig over, hvorfor han dog ikke bare var gået ind.

[Eremi af Kuriqer]

"Ja. Jeg havde ikke regnet med andet fra en brutal sværdbærer som dig." Mørkedæmonen rystede teatralsk på hovedet, den eneste måde han var i stand til at vise sin skuffelse på. Hans ansigt var så udtryksløst som altid. Men han ville ikke nævne noget om midanerne før i morgen, for at gøre det lettere for sig selv at få manden overtalt.

[Sillena af Mithri]

Hiion grinede. "Velkommen til virkeligheden, hulemand!" Før han skyndte sig indenfor i varmen. Han var ved at være træt, og overvejede, om han ikke bare skulle gå i seng. "Godnat Eremi," sagde han tvært, og slæbte sig op af trappen og ind i soveværelset, hvor han listede rundt for ikke at vække Sillena. Hun var ikke en af de, der sov tungt, medmindre hun var fuldstændig udkørt.

[Eremi af Kuriqer]

Eremi lavede et stift nik til svar og gik op af trappen og fandt selv vej ind i soveværelset. Han og Jiane havde noget at snakke om, og han regnede med at der skulle en smule overtalelse til. Bare en lille smule overtalelse. Hun havde næsten samme indstilling til slaveri som han efter at han havde tvunget hende til at forestille sig deres verden. Hun var en venlig kvinde.

[Sillena af Mithri]

(Spooleøøøh.)
Sillena var den første der vågnede, eftersom Hiion var kommet sent i seng, og hun trak i en tilfældig kjole, der lige lå fremme, før hun gik ud af værelset. Der lød mumlen indenfra børneværelset, og hun åbnede døren derind, hvor Roux var vågnet. Lidt efter kom mor og dreng ud fra værelset, og gik lydløst ned af trappen, for ikke at vække resten af huset. Hiion, Delaq og Sionyii sov stadig tungt.

[Eremi af Kuriqer]

Jiane kom ned af trappen et kort stykke tid efter med en søvndrukken Levinde efter sig. Pigen virkede underligt føjelig når hun var træt, og det eneste hun sagde var at hun var sulten. Jiane smilede til Sillena. "Jeg er nødt til at snakke med dig." Eremi var vågen, men der var mørkt på værelset, så han så ingen grund til at komme ned.

[Sillena af Mithri]

Sillena førte dem ind i spisesalen, hvor morgenmaden allerede stod fremme. En tjenestepige kom løbende med nybagt brød, og Sillena takkede pigen med et varmt smil. "Selvfølgelig Jiane. Hvad drejer det sig om?" Hun så på kvinden, som hun var begyndt at holde meget af, og smilet spillede stadig på hendes læber, da hun satte sig ned, med Roux ved siden af.

[Eremi af Kuriqer]

"Eremi har bestemt at vi overtager mellem hundred og hundred og halvtreds af jeres slaver." Jiane sagde det kun en smule stift, men hun smilede et ægte smil.
Levinde gabte og satte sig op på en stol og så ud på bordet med sine trætte øjne. "Hvor får I dog fin mad her!" sagde hun og smilede.

[Sillena af Mithri]

"Tak, Levinde," lo Sillena, men blev så mere alvorlig, da hun så på Jiane. "Jeg ville sætte pris på at du omformulerede det til et spørgsmål. Eremi kan ikke pege på vores grund, og regne med, at få den. Jeg kan ikke sende slaverne videre til et sted, hvor de måske får det dårligere, må du forstå." Men dog var Sillena ikke uvenlig, og smilet var stadig oprigtigt.

[Eremi af Kuriqer]

"Det er ikke for ingenting at han afskaffede slaveri på vores grund. Jeg tror, han regner med at lade dem forsøge at få deres egne landsbyer som frie mænd og kvinder med samme ret som alle andre på vor grund. Han går meget ind for den slags, og jeg kan love dig at han ikke lader nogen på sin grund sulte eller føle andre ubehageligheder." Jiane smilede svagt. "Vi kan selvfølgelig betale... Hvis det er noget De ønsker?"

[Sillena af Mithri]

"Du behøver ikke være så høflig, Jiane," bemærkede Sillena og nikkede så. "Hiion vil ikke synes, det er en god ide, men jeg vil godt gå med til det. Vi ville tabe i forvejen, under alle omstændigheder, og guderne skal vide, at de burde sættes fri alle sammen." Hun vinkede afværgende med hånden. "Nej, jeg vil ikke have penge for hjælpen."

[Eremi af Kuriqer]

"Det kunne gøre Hiion en smule mere føjelig," sagde Jiane og smilede til Sillena. "Jeg tror dog ikke at Eremi kunne finde på at forlange penge for det. Han virkede meget grebet af det i aftes." Og her til morgen, men det skulle jo forestille at han havde travlt med at sove. Jiane tog noget mad over på sin tallerken, og Levinde gjorde efter.

[Sillena af Mithri]

"Det er ondt at betale for andre tænkende væsener," smilede Sillena. "Jeg tror, det går med Hiion." Hun tog også mad over på sin tallerken, Roux var allerede gået igang med at spise. Delaq kom ned af trappen og sluttede sig til dem med et søvndrukkent godmorgen, og satte sig ved siden af Roux.

[Eremi af Kuriqer]

"Hej," sagde Levinde da begge hendes legekammerater kom ned til dem. Hun var stadig meget træt og gned sig i øjnene inden hun fortsatte med at spise.
"Godt, det gør jo det hele meget lettere. Jeg skulle mene Eremi allerede har snakket med midanerne, så de har nok selv fundet ud af hvem de vil have med sig." Jiane blev mere og mere sikker i sin sag.