|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 2, 2009 19:22:45 GMT 3
Hiion kunne ikke flytte sig, så han besluttede sig for at blive stående og lade som ingenting. Midaneren trådte lidt længere frem mod den fremmede, med et forbeholdent udtryk i øjnene. "Hvad vil du tale om?" spurgte hun, en anelse for flabet. Det var nok et oprør af en art, eller også var hun bare ikke så kuet endnu.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 2, 2009 19:28:04 GMT 3
"Jeg er interesseret i at vide hvordan i har det under Hiions herredømme," sagde Eremi, og det blev sagt en anelse sarkastisk. Der var også et underligt tryk på Hiions navn. Alligevel ændredes hans ansigt ikke det mindste, hvilket for midanere gjorde dem meget utrygge. De ville kunne fornemme hvor de havde andre personer.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 2, 2009 19:31:20 GMT 3
Hunmidaneren så lidt mistænksom på ham, forsøgte at lede lidt efter det rigtige svar, forsøgte at finde ud af om der var et rigtigt svar. Hun besluttede sig tilsyneladende for at sige sandheden. "Jeg har været et sted der var værre, men han er streng til at svinge pisken, når fruen ikke er hjemme," fortalte hun.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 2, 2009 19:36:05 GMT 3
Lader han jer sulte nogengange? Det er værst når fruen er hjemme, siger du. Har du en fornemmelse af hvad hun mener om jer? Og hvad med herren?" Hans kæbe gjorde vrøvl i kulden og fugten herude, og han så et øjeblik mod hytterne. Nogle af dem var så fine at de kunne minde ham om hans eget hjem, eller i det mindste de to gamles hytte. Han forsøgte, uden held, at fremtvinge et smil. "Er det måske mulgt at komme indenfor, eller ville det være at gå imod jeres skikke?"
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 2, 2009 19:43:20 GMT 3
"Nej, jeg siger, at det værst, når fruen væk," rettede hunmidaneren, trippede lidt nervøst på stedet. "Og jeg tror... Jeg tror at fruen kan lide os." Hendes blik blev mørkere. "Vi ikke lide ham, han ikke lide os!" Hun pustede sig vredt op, og så mod sit ellers meget stabile hus. "Du kommer ind," nikkede hun til sidst, og gik hen mod døren, åbnede den, og trådte ind i et lille hjem hun delte med to andre.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 2, 2009 19:50:02 GMT 3
"Jeg takker mange gange," sagde Eremi og forsøgte igen at smile. Det lykkedes ham ikke, men han fulgte med hende. Det var ikke varmt, men det var varmere end udenfor, og der var langt mere fugtigt. Han brød sig dog ikke så meget om alt det lys der var. "Hvad gør han når fruen ikke er hjemme?" spurgte Eremi videre. "Han nævnte at han ikke gav jer helt så meget mad."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 2, 2009 23:23:50 GMT 3
"Nogle gange får vi slet ingenting!" svarede midaneren vredt. "Men så' der nogle, der' flinke til at komme." Hun nikkede ivrigt, men blev så agressiv igen. "Han har tit pisken med, når fruen ikke hjemme. Men det ikke altid, han bruger den." Hun så alvorligt op på den fremmede, der af en eller anden grund syntes at interesserer sig for dem. Hun havde allerede navngivet ham. Stenfjæs.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 2, 2009 23:28:21 GMT 3
"Kunne nogen af jer tænke jer at komme med mig i stedet? Jeg kan nok få herren til at tage nogen af jer med, selvom jeg ikke regner med at han vil af med jer alle." Eremi vidste godt hvad han havde tænkt sig hvis hun sagde ja og det lykkedes ham. Han ville give dem valget mellem frihed og gratis transport til Mida eller frihed og arbejde på hans jord. Alt efter om de ville hjem eller ej.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 2, 2009 23:35:34 GMT 3
Hunmidaneren blev straks tavs. Komme med manden? "Vi kan ikke vide, hvad du vil. Du kan lige så godt være ond," fnyste hun. "Jeg vil ikke til et dårligere sted!" Hun stirrede vredt på ham, og halen dunkede faretruende mod gulvet. Der dukkede to andre op bag hende.
"Hvem er ham der, Hrunaan?"
"Stenfjæs," fortalte Hrunaan.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 2, 2009 23:41:13 GMT 3
Havde Eremi haft bare den mindste lille humor ville han have grinet højt over sit nye kælenavn. Nu vidste han ikke om han skulle finde det ligegyldigt eller irriterende. Han betragtede dem alle med sit, jah, stenfjæs, og lagde så hovedet let på skrå. "Jeg har afskaffet slaveri på min grund. Jeg vil give jer en mulighed for at fungere på lige fod med mennesker på min ejendom eller blive hjulpet tilbage til Mida. Jeg bryder mig ikke om slaveri, og jeg vil ikke stå til når jeg ser og hører om den behandling nogle får."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 2, 2009 23:55:24 GMT 3
De to bag Hrunaan så pludselig voldsomt interesserede ud. "Er det rigtigt!?" Hviskede den ene. "Må vi gøre hvad vi vil?" Hrunaan vidste ikke, hvad hun skulle mene, stadig ikke sikker på, om hun skulle stole på det, men hvis nu hun ikke tog chancen, og det viste sig at være rigtigt...
"Jeg går med dig," sagde hun til sidst beslutsomt.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 3, 2009 0:01:59 GMT 3
"Man må gøre hvad man vil, inden for rimelighedens grænser. Jeg tolerere tyveri hos mennesker lige så lidt som hos jer, men jeg bryder mig ikke om dødsstraf." Da han nævnte tyveri faldt hans blik på Hrunaan. "Hvis nogen er i nød med hensyn til mad og penge vil jeg skal jeg kontaktes." Hans blik faldt på de to bag Hrunaan. "Alle får et hus og nok jord til at være i stand til at dyrke det til overlevelse og overskud efter udbetaling af skatter. Skatter går til forbedring af dæmninger, veje og faldefærdige huse. Jeg bruger ikke selv mine penge til noget. Alt går til ejendomme og mine folks velbefindende."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 3, 2009 0:06:27 GMT 3
"Hvor mange er et par stykker?" Spurgte Hrunaan, da løfterne virkede mere og mere imponerende, selvom hun tvivlede på, at han kunne holde dem alle sammen. De to bag hende var allerede med, det kunne man se i deres strålende ansigter.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 3, 2009 0:11:11 GMT 3
"Kan nok lokke dem til halvtreds stykker. Min kone er god til den slags. At overtale folk til noget de egentligt ikke er interesserede i." Han håbede de var troede på ham. De ville blive hans folk på samme måde som næsten tusind menneskelige bønder han havde overtaget fra andre adelsfolk. "Endnu flere, alt efter hvor mange i er her. Måske op til omkring hundred-hundred og halvtreds."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 3, 2009 0:20:41 GMT 3
Midanerne stirrede alle på hinanden. Det var mange, på trods af, at det ikke var halvdelen overhovedet. "Hundredehalvtreds!" smilede Hrunaan. "Dem kan vi hurtigt samle, tusinde tak!" Hun smilede til Stenfjæs, og så lidt rundt. "Ud, ud, ud, vi skal have fortalt dem det!"
|
|
