|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 22, 2009 13:13:28 GMT 3
"Jeg er mørkedæmon." Egentligt håbede han det ville skræmme den anden væk, for han brød sig ikke om at hun skulle med ham hjem. Han kunne selvfølgelig være lige så uhøflig som han plejede når det slog ham, men hun var fra Mithri. Ny nabo. Hvis det var hende hjem, så var hun hans nye nabo. Han trak på den ene skulder. "Men kom bare med." Han uvilje mod det viste sig i en stemme, der var lige så udtryksløs som ansigtet.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 27, 2009 16:44:06 GMT 3
"Er du sikker på at du ikke har en eller anden ondsindet bror et sted? Han kan umuligt være ligeså venlig som dig." Sagde Tlagie ironisk og skulede til ham. "Jeg er sikker på at din kone er venlig. Der skal meget til for at overkomme en irriterende type som dig." Hun løb forbi ham og lod til at kende vejen hen til hans gård.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 27, 2009 20:33:10 GMT 3
Eremi svarede ikke, da han ikke så nogen grund til det. Han red videre. Spørgsmålet var ikke et spørgsmål og behøvede derfor ikke svar. Selvom hans bror jo var død. Hun behøvede ikke at vide det, selvom hans ansigt afslørede en lille smule følelse. Det sitrede i hans mundvige og øjne. Han var stadig ked af deres død når det slog ham.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 27, 2009 20:51:37 GMT 3
Hun kiggede tilbage og kunne ikke lade være med at smile. Fornærm aldrig en vinddæmon for de er rappe i kæften og rammer som regl plet, tænkte hun bare og lod være med at svæle ved det. "Undskyld!" råbte hun dog, da en hammer skyldfølelse ramte hende... fem minutter efter hendes fornærmelse var fløjet.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 27, 2009 23:10:27 GMT 3
"Jeg taler bare min mening, og du gør tilsyneladende det samme." Hans stemme var isnende, varmen var væk, og hans udtryksløse ansigt virkede mere som sten. Han tog det ikke som en fornærmelse. Hun nævnte blot en lille ting der slog ham ud. Men han vidste ikke om han ville tage imod undskyldningen, selvom hun undskyldte for noget andet end det der havde ramt ham.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 28, 2009 21:11:44 GMT 3
"Selvfølgelig... Hvis jeg ikke fortæller min mening hvem skal så fortælle den for mig?" Hun trak på skulderne, og spurtede videre, ud af hørervide. Det generede hende ikke meget, hans atitude, for han havde sagt hun måtte komme med ham, go det ville hun følge ham op på. Hun glædede sig mest til at møde hans familie.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 29, 2009 13:43:00 GMT 3
Eremi gad ikke sætte farten op for hendes skyld og fortsatte i sit tempo. Det var bedst for armen at ignorere hendes fart. Han havde ikke lyst til at hun skulle med ham hjem, og det havde han jo tænkt før, og der så ikke ud til at være noget at gøre ved det. Han lod en hånd glide over hestens hals, selvom dyret var roligt.
|
|
