|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 9, 2009 15:08:38 GMT 3
Eremi red langsomt lang bjergets yderkant. Han var fin i tøj og tydeligvis adelig, og holdt kun tøjlen i den ene hånd. Det var til gengæld ikke for at være fin, men for at lette smerterne. Hans arm gjorde ondt. Igen. Det var for koldt for den, men han tog sig ikke mere af det end at lade den slippe for sadlen. Det var aften, og han var egentligt bare på aftentur, men havde bestemt at han ville længere. Han fornemmede regn i luften.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 9, 2009 15:54:24 GMT 3
Tlagie gik roligt hen af stenvejen. Den var ældgammel, og størstedelen var fuldstændig jordet til. Hendes bare fødder var møgbeskidte, men hun lod ikke til at bemærke det. På grund af fugtigheden i luften havde hun ikke sine papirer med hjemmefra, og bar en stor (kineser) hat, som ville skygge for regnen, i tilfælde af, at de mørke skyer skulle begynde at blive overfyldte. Hun nynnede for sig selv, muntert og med klar stemme.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 9, 2009 16:04:27 GMT 3
Eremi fortsatte hen af vejen og havde vendt hesten og gik mod sit hjem igen. Han var afslappet og lod endnu den ene arm hvile på hans hofte. Han fik hesten til at tage farten op og mærkede det første regndråber falde. Hurtigt lod han mørke der var så tyndt at det ikke skilte sig ud, dække både sig selv og hesten, så vanddråberne blev opløst.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 9, 2009 17:14:23 GMT 3
Tlagie smilede og fortsatte frem, ubekymret. Hatten tog det meste regn og lod det falde ned til alle sider omkring hende, men hun lod til at være ligeglad. Hendes jordede fødder blev mudrede, men hendes nynnen steg i kraft og gik igennem regnen uden problemer.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 9, 2009 18:10:04 GMT 3
Eremi fortsatte og så så en person gå foran sig. Han fortsatte fremad med han betragtede skikkelsen komme nærmere. Skulle han sige goddag? Det var meningen man sagde goddag. Men han kontaktede sjældent fremmede der ikke var hans bønder. Han fortsatte med at ride fremad og bestemte sig for at ignorere personen, hvis denne ikke kontaktede ham.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 9, 2009 19:01:42 GMT 3
Tlagie hørte hesten og vendte sig langsomt om. "Hvem der?" grinede hun og kiggede frem under hatten. Den skjulte hende godt men det var ikke meningen, at folk ikke skulle kunne se hende.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 9, 2009 19:14:31 GMT 3
Hun snakkede til ham, så han måtte svare. "Jeg er Eremi," svarede han kort. "Eremi Bornakore." Han havde aldrig skiftet navn, men ingen brugte det navn alligevel. Han betragtede fortsat skikkelsen. Det var en kvinde, kunne han se, selvom stemmen allerede havde afsløret det for ham. Han så op i himlen i stedet, og hatten så ud til at beskytte hende mod regnen.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 10, 2009 14:52:53 GMT 3
"Godaften, Eremi Bornakore." Tlagie smilede og nejede elegant. "Hvad laver du i regnen, på dette tidspunkt af dagen?" spurgte hun nysgerrigt og bemærkede at hverken ham eller hesten var våd. Gad vide hvad han var... Fornem, tydeligvis, og navnet lød som ham der havde købt jorden op til hendes bror.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 10, 2009 15:06:49 GMT 3
"Jeg tror ikke at det er så svært at se," svarede han med et skuldertræk, i den ene skulder som holdt om tøjlerne, og stemmen var varmere end det udtryksløse ansigt. "Jeg rider mig bare en tur. Og hvad med dig? Dit navn og ærinde i denne regn. Praktisk hat." Det sidste var sagt meget tørt, og han kiggede op i himlen og så hurtigt ned igen. Problemet med briller. De blev altid våde og umulige at se igennem.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 10, 2009 15:37:48 GMT 3
"Jeg kan godt lide min hat," sagde Tlagie og trak på skulderne. "Den holder mig tør og jeg skal ikke koncentrere mig om at holde regnen væk." Hun smilede stadig. "Jeg er her for at se på landskabet. Er opvokset ikke langt herfra." Langt væk, men ikke langt nok til at hun red. "Mit navn, er det mit føde navn eller hvad alle kender mig under?"
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 10, 2009 15:46:21 GMT 3
"Det navn du finder mest behageligt. Formentligt dit kaldenavn, så, da du ellers ikke vil blive kaldt det." Tørre fakta, mens han betragtede hende. Ikke en eneste anden bevægelse end hans mund viste sig, og han tog brillerne af og tørrede de værste dråber af i ærmet. Dette viste hans glasøje mere, da brillerne normal ledte folks opmærksomhed væk fra det, men i dette mørke var det alligevel, for nogen, svært at se.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 10, 2009 16:17:31 GMT 3
"Flot øje." sagde Tlagie og smilede og tænkte sig om. "Mit navn -oftest- er Tlagie. Jeg er mindst lige så adelig som dig, men finder nok andre værdiger i det." Hun gik videre og nynnede lavt for sig selv. "Du virker lidt højrøvet, er du klar over det?"
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 10, 2009 16:24:00 GMT 3
"Nej, det er jeg ikke," svarede han og betragtede hende uden at tage sig af at ordene kunne være en fornærmelse. Hun lignede ikke de adelige han havde set. Hun lignede mere en, der faktisk kunne være til at være i nærheden. Han var ikke i tvivl om at hun talte sandt, selvom der ikke var meget ved hende der lignede en adelig.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 10, 2009 18:26:11 GMT 3
Hun klukkede og sendte ham et kort blik. "Nu ved du det jo så." Vendte sig om og gik baglæns, så hun kunne se ham. "Hvilke områder råder du over?" spurgte hun nysgerrigt, selvom hun normalt ikke fandt interresse i det. Hvis han havde kone ved hoffet havde hun garanteret malet denne.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Aug 10, 2009 19:41:23 GMT 3
"Det ikke så vigtigt," sagde han og fortsatte med at betragte hende. Han gad hverken remse op hvad de havde opkøbt eller så det som vigtigt for samtalen og hvad hun syntes om ham. Selvom hun allerede så ham som højrøvet. Han havde ingen mening om hende endnu, selvom første indtryk ikke var alt for positivt.
|
|
