|
Post by Reshim Gyldenhov on Aug 6, 2009 22:23:39 GMT 3
Reshim gik gennem regnskoven i hurtigt tempo, og var sikker på at det tætte krat ikke var skabt til hovdyr. Han åndede lettet op da en lysning kom i forbindelse med et lavvandet vandløb, og han bukkede sig ned og gik i knæ for at drikke. Han brød sig ikke om alt den fugt. Varmen ville være okay hvis der ingen fugt var.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 7, 2009 18:01:32 GMT 3
Ziryd løftede hovedet en smule, og rettede ørerne op. Hun havde hørt et eller andet nede ved det lille vandløb. Hun gik så stille hun kunne, hen mod vandløbet. Ziryd ville vide hvad det var, hun havde hørt. Da hun var nået lidt ned til vandløbet, fik hun øje på noget specielt hun ikke havde set før. En kentaur.. utroligt
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Aug 10, 2009 14:00:21 GMT 3
Reshim fik øje på enhjørningen og rejste sig hurtigt op. En enhjørning. Utroligt. Han vidste slet ikke hvordan han skulle reagere. Han stod bare og betragtede hendes horn og ansigt, den skinnende hvide pels og hende lige så hvide hale, og nikkede så langsomt med hovedet, som var hun en kentaur, der skulle respekteres. En højt rangerende kentaurhun.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 10, 2009 21:04:15 GMT 3
Ziryd stirrede tilbage. Hun var lige så overrasket som ham. Og knælede lidt, som hvis hun havde bukket, for ham. Hun vidste ikke ret meget om kentaurer. Kun at de var halvt menneske halv hest. Så for hende var han lige så speciel for hende som hun var for ham. Ziryd rettede sig lidt op igen, og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre.
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Aug 10, 2009 22:39:56 GMT 3
Et smil bredte sig langsomt over Reshims ansigt. "Jeg havde ikke forventet at finde sådan en skønhed herude," sagde han og fortsatte med at betragte hendes krop. Han havde altid forestillet sig enhjørninger som smukke, men han havde ikke troet de var så smukke. Han kunne ikke lade være at nikke endnu en gang.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 16, 2009 10:22:50 GMT 3
Ziryd kiggede nysgerrigt på kentauren og nikkede glad, for at vise at han også var speciel for hende. Hun gik lidt nærmere, men stod stadig et par meter fra ham. Det var nu specielt at de kentaurer havde halv menneskekrop, og halv hestekrop. Hun blev ved med at se op og ned af ham, med et fascineret blik.
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Aug 16, 2009 10:45:46 GMT 3
Gad vide hvor kloge enhjørninger var? Hendes øjne virkede meget intelligente, og hun virkede som om hun forstod hvert et ord. Han mærkede også en varme ved hende, en slags glæde hun gav ham, og han vidste pludselig, at han var mere dyr end han troede. Måske skulle han finde noget at snakke om? "Bor du herude?" spurgte han så.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 16, 2009 11:00:38 GMT 3
Ziryd nikkede og lagde hovedet en små på skrå, for lige som at sige 'hvor bor du?' eller noget. Hun vidste ikke noget om hvor kentaurer boede, og hun havde aldrig i sit liv set en kentauer før, så de måtte vel bo et bestemt sted. Måske i bjergene. Eller bare i normale skove. Solen varmede dejligt varmt, ikke alt for varmt. Men sådan at det nærmest kriblede i hele hendes krop.
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Aug 16, 2009 11:09:31 GMT 3
En underlig bevægelse gik over hans ansigt. Han vidste, hvad hun mente, og han trak på skulderne. "Jeg bor ingen steder," sagde han så. "Jeg boede i landet menneskerne kalder Markare, men jeg blev først udvist af min flok, derefter af menneskernes kongefamilie." Han så lidt på hende. "Er det rart herude?" spurgte han så. Der var stadig lidt for varmt, men han kunne jo blive vant til det.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 16, 2009 20:04:23 GMT 3
Ziryd nikkede igen med hovedet. Dog lidt langsommere. Hun havde stadig dårlige minder med sin mor. Men hun viste det ikke på nogen måde. Hun travede lidt nærmere, og snusede let til ham. Han lugtede godt. Ligesom en hest, og et menneske blandet sammen. En lidt underlig blanding. Sådan lidt.. svært at finde ud af hvad lugten var. Hun kunne godt lide menneskerne. De var venlige.
|
|