|
|
Post by silver on Aug 1, 2009 17:55:31 GMT 3
Silver gik roligt og afslappet igennem skoven. Skoven var det eneste sted han kunne lide næstefter havet. Der var idyllisk og fredeligt. Fuglene pippede lystigt, og solens stråler sneg sig ind gennem træerne. Silver sukkede tilfredst og lukkede langsomt øjnene imens han gik.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 1, 2009 18:23:07 GMT 3
Trommoon trampede rundt i skoven og snuste, nippede til nogle blade og jagede en mus. Heltan gik bag den og sukkede, mens den fortsatte med at lege med skoven. I det mindste spiste hingsten stadig planter en gang imellem, men den foretrak blod for tiden. Den stoppede pludselig op og lagde ørerne frem, og Heltan vidste, at det betød mennesker. Hesten elskede at bide menneskerne. Men han lod den sjældent gøre det. "Bag mig," kommanderede han, og den gjorde som han bad mens han fortsatte med at gå.
|
|
|
|
Post by silver on Aug 1, 2009 18:27:12 GMT 3
Silver fortsatte, og drejede end ikke hovedet. Gik bare lige frem for sig, og ænsede kun fuglenes pippen. Alt andet var lige meget lige nu. Men så stoppede han. han så skikkelser, længere inde mellem træerne. Det lignede et menneske og en hest. Hmm... intet at frygte, tænkte han ligegyldigt og gik videre. Han ville ikke skifte kurs, bare fordi der stod et menneske. Det ville være latterligt og se dumt ud. Men alligevel følte han langsomt hadet skylle op i sig.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 1, 2009 19:00:20 GMT 3
Heltan fortsatte og kiggede vagtsomt efter folk, mens hesten fortsatte med at opføre sig underligt. Det betød han stadig var i nærheden, og Heltans hale begyndte at feje fra side til side. Hvorfor ikke bare lade hesten gå løs på mennesket? Et menneske mindre... men hvad nu hvis det var en kvinde eller et barn? Eller en der intet havde med det at gøre? Han fik øje på den fremmede og løftede hånden. "Goddag," sagde han.
|
|
|
|
Post by silver on Aug 1, 2009 20:49:34 GMT 3
Silver kiggede langsomt op. "Goddag.." Da hans blik faldt på personen, blev hans humør lidt bedre. Det var ikke et menneske. Godt. Men hvad var det så for et væsen? Det lignede et menneske med hår på. Underligt... Og den hest så ikke helt normal ud. Silver trådte ubevidst et skridt tilbage. Hesten gjorde ham urolig. Det var som om den stirrede sultent på ham.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 1, 2009 21:11:42 GMT 3
"Tag dig ikke af Trom, han lytter til mig. Han springer ikke på dig." Hesten prustede protesterende, men holdt sig alligevel bag ham og nippede lidt til nogle blade igen. Uden helt at tage øjnene fra manden, men det virkede alligevel mindre truende end at den stirrede direkte på en. Den syntes også at han lugtede af fisk, og kunne godt tænke sig at smage.
|
|
|
|
Post by silver on Aug 1, 2009 21:16:06 GMT 3
Silver brød sig ikke om hesten. Og ham som ellers elskede alle dyr. Den her hest var ikke normal. "Lytter til dig? Det vil vel sige at han har lyst til at springe på mig?" spurgte Silver mistænksomt, og kastede et blik på hesten. Da den åbnede munden, opdagede han at den havde skarpe tænder. Det fik ham til at træde endnu et skridt tilbage.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 1, 2009 22:15:21 GMT 3
"Ja, han har lyst, han er trænet til at angribe fremmede. Og så er der også hans nye instinkter." Heltan fornemmede godt mandens ubehag, og han smilede venligt. "Men lad nu ikke ham ødelægge vores samtale. Hvad med at udveksle navne først? Jeg hedder Heltan." Han rakte hånden frem mod den anden, da det var menneskernes måde at sige goddag på. Trommoon fortsatte med at stirre på Silver.
|
|
|
|
Post by silver on Aug 1, 2009 22:21:08 GMT 3
Silvers hånd rystede, det var ikke noget han var stolt af. Han prøvede at berolige sig selv, men han kunne ikke lade være med at stirre mistænksomt på hesten. Han rakte rystende hånden til Heltan, men stirrede stadig på hesten. Parat til at springe til side, hvis den skulle angribe. "Mit navn er Silver... Og d-dit?" Silver sled blikket væk fra hesten, og prøvede at fokusere på det underlige væsen istedet for.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 1, 2009 22:27:50 GMT 3
"Jeg har allerede sagt det," sagde Heltan grinende og så på sin hest. "Men du kan få det igen. Jeg hedder Heltan." Han viftede med hånden. "Og du smutter nu. Gå selv, min ven." Hingsten trådte nogle skridt frem, og Heltan tsk'ede af den. "Og lad vær med at angribe folk." Trommoon prustede skuffet, vendte sig om og travede af.
|
|
|
|
Post by silver on Aug 1, 2009 22:33:53 GMT 3
Da hesten var uden for synsvide, følte Silver sig meget bedre tilpas. "Undskyld, men hvad er der med din hest? Heste plejer da ikke at angribe folk på den måde?" Silver kastede hele tiden let nervøse blikke, om bag træerne, for at se om hingsten gemte sig eller noget. Han ville ikke være glad for at gå hjem til havet, hvis den fulgte med.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 1, 2009 22:42:14 GMT 3
"Som jeg også sagde, er han trænet til at angribe fremmede. For ikke at tale om at han blev bidt af en vampyr da vi kom op at skændes for et stykke tid siden. Vi kom op at slås." Heltan trak på skulderne. "Han er bare en dygtig hest, der mere eller mindre gør hvad han er trænet til. En af mine bedste, men også unormalt naturligt aggressiv."
|
|
|
|
Post by silver on Aug 2, 2009 11:28:45 GMT 3
"Hvorfor træner du din hest til at angribe folk? Det med vampyren var nok et uheld, men det er ikke særlig smart så også at træne den til angribe folk.. eller er det?" Silver kiggede lidt tænksomt Heltan, og kastede så en enkelt blik om bag træerne igen.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 2, 2009 13:04:20 GMT 3
"Hvis folk sniger sig ind på mig for at angribe mig, reagere han med det samme. Intet forsøg på at overfalde mig og stjæle mine ting har lykkedes, så jeg vil nu mene at det er meget klogt. Og når jeg nu er i stand til at styre ham, så er det intet problem at komme til at snakke med folk jeg møder." Heltan smilede til manden og nåede frem til at han et menneske, men ikke en af de, som var ekstremt mod Midanere. Havde han været, havde ham allerede vist det nu.
|
|
|
|
Post by silver on Aug 2, 2009 13:07:08 GMT 3
"Undskyld men.. jeg ved ikke..." Silver stoppede brat, og kastede et frustreret blik op mod himlen. Mørke skyer... han havde lært hvad det betød. Det ville snart begynde at regne. "Undskyld men jeg bliver nødt til at gå!" Silver kiggede panisk rundt efter ordentligt ly. Der var for langt væk fra havet, til at han kunne nå at søge ned til det.
|
|
