|
|
Post by Diana Tirina on Feb 24, 2009 23:26:42 GMT 3
"Bryde? Levede du af at bryde?" Nu blev hun for alvor interesseret. Hun kendte intet til skikke i andre lande, og det skulle ikke forbavse hende, hvis de fattige i andre lande havde en helt anden måde at skaffe sig føde og penge på. Som ved at bryde..
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 24, 2009 23:43:35 GMT 3
"Ja, brydning er den mest indbringende, men også hårdeste måde at få penge på. Og, det foregår om natten, så der er andet at lave om dagen. Mit dagsarbejde var postbud, og jeg hadede det, men det fik mig over på den anden side af muren." Han vidste ikke om han skulle smile drømmende eller skule arrigt.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 25, 2009 18:33:46 GMT 3
"Det lyder barskt," smilede hun. At leve af brydning.. For hun kunne ikke forstille sig, at jobbet som postbud gav mange penge. Utroligt. Det gik op for hende, at hun faktisk også havde en måde at komme ind bag murene på. Ikke noget hun havde tænkt over, det var først nu, at det slog hende. Hendes smil blev en anelse bredere. Godt, så kunne hun jo alligevel komme ind og tjekke Ryonell, vagtere eller ej. Men det med spionhalløjet var straks en anden sag..
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 28, 2009 1:53:49 GMT 3
"Det var ikke så slemt. Jeg havde gode evner for det, forstår du, meget gode. Folk mente at jeg kun vandt mine fordi jeg har magi, min kropsbygning passer nemlig ikke til en bryders, men min magi fungere kun i mørke, og man må sige at en brydering er meget godt oplyst. Og jeg har vundet mod alle de mest kendte brydere mindst en gang." Ryonell så ned i bordet. "Jeg har haft et lidt... Specielt liv..."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Mar 2, 2009 17:15:22 GMT 3
Hun fnyste. "Årh hold op, hvor kan folk dog være misundelige!" Hun rystede på hovedet. Folk var nogen gange ret åndssvage. Bare ordet 'magi' kunne få de fleste til at krympe en lille smule, eller anklage det som snyd og bedrag. Men så så hun imponeret på ham. Han måtte være utrolig stærk så. En egenskab som hun i den grad manglede.. Et specielt liv? Tja.. Det måtte man sige. "Det gør for det meste folk mere interessante." Hun gabte kort. ”Hvad er klokken egentlig?”
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 3, 2009 23:00:04 GMT 3
"Det ved jeg ikke, sent." Ryonell så ud af vinduet, men da han ikke kunne se månen var der ikke noget at se derude. Der var intet ur i krostuen, så det var simpelt hen ikke til at se. "Lidt over midnat, vil jeg tro, selvom der er meget roligt i forhold til at det skulle være så sent. Ingen slågsmål, ingen provokation. Det unormalt."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Mar 3, 2009 23:07:06 GMT 3
Diana kneb øjnene en smule sammen. "Det er faktisk for unormalt." Men hvad skulle der dog forgå? Hun rystede på hovedet. "Men det er jo for langt ude at plyndre en kro på det her tidspunkt, så det er sikkert bare.. Folk drak sig vel nok for fulde igår." Hun trak på skulderen. Det var vel bare at nyde stilheden.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 3, 2009 23:26:11 GMT 3
Ryonell undertrykte sit grin. "Ja, der er jo ikke mange der ønsker at gå ud og drikke sig fulde igen hvis de har kraftige tømmermænd." Han bleve mere alvorlig og sukkede let. "Jeg håber ikkeder kommer slagsmål nu om lidt, det er så distraherende. Og jeg bliver altid blandet ind i det, fordi mine vinger åbenbart får en fulderrik til at føle sig provokeret."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Mar 4, 2009 15:34:26 GMT 3
Diana hævede et øjenbryn, med en kort latter. "Du er både soldat og spion," sagde hun lavmælt, så de omkring dem, ikke fik trang til at lytte, "og du har været tidligere bryder.. Jeg havde regnet med at du i hvert fald til en hvis grad, nød slagsmål. Men det er måske bare mig?" Hun måtte indrømme, at hun havde opfattet mørkedæmoner som meget mere uhøflige og irriterende, men hvis alle andre mørkedæmon var ligesom Ryonell, var hun tilbøjelig til at ændre sit syn på dem.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 5, 2009 19:35:54 GMT 3
"At være kriger betyder ikke at man nyder kampen, og for spioner handler det om ikke at vække den slags opsigt et slagsmål gør. Jeg kan bare godt lide soldaternes tilværelse uden for krigen, med træning og evig løb, spring og alt det der, selvom jeg er dårlig til det med at arbejde sammen med folk. Med hensyn til brydning, så kan det absolut ikke sammenlignes med et kroslagsmål." Han kløede sig over klappen og så på hende uden at tænke på noget.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Mar 6, 2009 13:59:00 GMT 3
Diana trak på skulderen. "Det skal jeg ikke kunne bedømme, jeg har aldrig set en brydekamp." I det samme kom tre, kraftigt byggede mænd snublende ind, og hun gættede stærkt på, at de alle så dobbelt. Med en hovedrysten vendte hun ryggen til dem, og hældte vand i det tomme ølglas. Da hun drak, skar hun en grimasse. "Dårlig blanding," mumlede hun.
I det samme vaklede de tre mænd hen mod dem, og den ene prikkede Ryonell på skulderen.
"Du dér! Du irriterer mig!" Snøvlede han.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 15, 2009 21:22:47 GMT 3
Ryonell kiggede op. "Og freden er forbi," mumlede han, sprang op og sparkede til sin stol, så den ramte manden over skinnebenet. "Se, før var jeg ikke irriterende," meddelte han mens han bakkede lidt tilbage, så der kom afstand mellem ham og manden. "Det er først nu jeg er det." Endnu en tom stol blev sparket gennem luften, og denne gang ramte han mandens ven til venstre i maven.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Mar 15, 2009 21:51:21 GMT 3
Diana ville ikke sige, at hun ikke var bare en lille smule nysgerrig, for det ville være en stor, fed løgn. Faktisk ville hun gerne vide, hvordan han kæmpede. Hun så til, mens manden til venstre bukkede sammen med et højt grynt. I en fart var kroen pludselig underlig tom, og servitricen havde gemt sig bag disken. Automatisk greb hun fat i lerkanden med vand, i tilfælde af, at hun måtte forsvare sig selv.
Raseriet farede i de to andre, da de så deres kammerat bukke sammen, og med et var de over Ryonell som høge. Ud fra hvad Diana kunne se på deres øjne, og deres vilde slag ud i luften, for at ramme deres mål, gættede hun på, at de havde mistet enhver sans for strategi..
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 15, 2009 23:05:00 GMT 3
Ryonell sprang til siden, så den ene mand ramte den anden med et af de vilde slag. Den ramte rystede på hovedet af slaget og kastede sig mod Ryonell, som om det var hans skyld at han havde fået et blåt øje. Ryonell kastede manden over hoften, så han endte nede på gulvet. Den anden mand kom på samme måde springende, og Ryonell tog det ene ben ind mellem mandens ben og trak op og til siden, så også han endte på gulvet.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Mar 15, 2009 23:11:52 GMT 3
Den mand, der var blevet ramt af stolen, var kommet tilbage til den virkelige verden, efter at have sejlet i sin egen selvmedlidenhed. Han spændte musklerne, hvilket var et ret imponerende syn, og knyttede næven. Diana beherskede trangen til at grine, og skjulte det, ved at lade som om, hun havde fået noget i øjet. Manden brasede frem mod Ryonell, og det så ud til, at han i det mindste sigtede efter ham. Diana kunne høre de to andre ligge og klynke på gulvet, men hun havde overhovedet ikke ondt af dem.
|
|
[/URL]