|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 23, 2009 21:13:14 GMT 3
"Undskyld mig, men det kan jeg virkelig ikke... Det har jeg meget svært ved at forestille mig." Han sad stadig med et koldt ansugtsudtryk, men hans øjne flakkede og udtrykte en let forvirring. "Man kan vel alt hvis man har penge nok, ikke?" Det var ikke helt et spørgsmål, for det var, for ham, meget tydeligt at det var sandheden.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 23, 2009 21:22:08 GMT 3
Hun rystede på hovedet. "Du kan, hvis du var mig selvfølgelig, forsøge at glæde din far, ved at smige dig ind på en af arvingerne til de store herregårde, eller i det hele taget nogen, med mange penge." Endnu et skuldertræk fra Dianas side. "Men der er sikkert også andre muligheder, jeg har bare aldrig fået lov til at sætte mig ind i dem."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 23, 2009 21:28:38 GMT 3
"Lad os skifte emne," sagde Ryonell. "Jeg kommer ikke til at kunne finde ud af det alligevel." Han var ved at tænke på et nyt, men en anden tanke slog ned i ham, et andet spørgsmål han brændende ønskede at få svar på. "Før du flygtede fra dem... Tænke du så nogensinde på de fattige i slummen og ude på landet? Jeg bliver ikke sur, det er bare, jeg har altid tænkt over hvorfor de rige kan klare at se på de lave og hvordan nogen kan få sig selv til at træde på os." Det var ikke meningen at ordet os skulle indgå i sætningen, men nu var det jo forsent. Han sukkede.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 23, 2009 22:25:22 GMT 3
Hun rystede bittert på hovedet. "Jeg var lykkelig uviden. Jeg tror ikke min mor ønskede, at jeg skulle vide det. Hvis jeg ikke var stukket af, havde jeg nok ikke været klar over det idag." Hun smilede skævt. "Jeg er glad for, at jeg stak af."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 23, 2009 22:37:30 GMT 3
"Så de er lige så snæversynede som de ser ud," mumlede han, meget mere arrigt end han havde ønsket. "Det er tåbeligt at ignorere dem der har brug for hjælp, det er jo lige præcis sådan at samfundet udvikler sig til det bedre!" Han tog en slurk vand for at køle sig ned igen, og det hjalp ham.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 23, 2009 22:46:20 GMT 3
Hun fnyste. "Hvad tror du egentlig de adelige laver!? Smider penge til højre og venstre, for at hjælpe de fattige? Det er et tåbeligt håb, der ikke duer til noget overhovedet! De er en flok snobbede høns, der sidder inde på deres flade røv og sladre, imens de strikker lyserøde silkesokker!" Hun knyttede næven, og slog den blidt i bordet, så det kun gav et svagt bang, for ikke at rette for meget opmærksomhed mod dem. "Og jeg kunne have været en af de fødemaskiner, der tror, at de er så meget her i verden, og hvis formål i virkeligheden bare er at skaffe manden en arving! Og jeg tror ikke engang kongen kunne ændre på det, hvis han ellers ville forsøge!"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 23, 2009 22:57:12 GMT 3
"Han kan, hvis han vil, og jeg tror ikke, at han vil. Der er folk med ideer, og de ideer er gode, men fordi de er for langt nede i hierakiet sker der ikke noget. Hvis man afskaffede adlen og delte alt lige mellem sig ville der ikke være noget. Neramore har altid været fremgangslandet, og vores ideer bliver der lyttet til fra de andre lande. Neramore skal bare gå den rigtige vej." Han sagde Neramore fordi han endnu ikke helt var overbevist om at Neramore var det land han ønskede at være en del af.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 23, 2009 23:04:02 GMT 3
"Jeg tror ikke, det vil ændre sig, i hvert fald ikke i min levetid." Hun smilede skævt. "Jeg prøver bare at helbrede så mange, jeg kan nå, i den fattige ende, og dem er der mange af. Det er min måde at hjælpe på, selv om det næppe vil få noget som helst til at gå et stort skridt fremad i en fornuftig retning. Men er der nogen, der har en idé til, hvordan vi skal åbne de blindes øjne, så melder jeg mig gerne ind."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 23, 2009 23:11:17 GMT 3
"Det er kongen der skal gøre noget," sukkede Ryonell. "Og ja, det sker sikkert ikke i vores tid, men jeg vil elske hvis det kommer. Det er godt du gør hvad du gør, for det er det der er brug for. Det er tydeligt at du ikke er fuldkommen slumbeboer, og det viser de mest hadefulde at også nogle af de middelfattige er interesseret i deres fattigdom og problemer."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 23, 2009 23:20:58 GMT 3
"Jeg er interesseret, fordi jeg selv har været i deres sted. Jeg ville elske, hvis jeg kunne smide de rige ud af deres paladser, og sende dem på gaden i bare en enkelt uge." Hun smilede ved tanken. Så kunne de omsider mærke, hvordan det var, at skulle knokle dag og nat, for at få nok mad til bare sig selv. Og hvad hvis man havde barn? Somme tider mindedes hun stadig en enlig mor med fire børn, som hun havde besøgt, fordi det ene barn var sygt. Moren var aldrig hjemme, for ellers var der ikke nok mad, og både børn og mor var tyndere end godt var. Hvor mange familier måtte der ikke være, som stod i samme situation? "Men sig mig.. Har du selv haft noget med de rige at gøre på et tidspunkt?" Hun spurgte af ren nysgerrighed, ikke for at påpege, at i forhold til ham, så havde hun været mere værd, fordi hun havde kendt til det adelige liv bedre end ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 24, 2009 22:49:26 GMT 3
"Familiemæssigt aldrig, forretningsmæssigt, ja. Kunne ikke tænke mig at komme i familie med en, selvom rigdom er fristende. Men jeg bor inden for slottets mure fordi jeg soldat, og mit job er at beskytte landet, men alligevel er det først og fremmest kongen. Jeg har dog aldrig mødt ham, kun de adelige der kom forbi barraken og sådan." Han så træt på hende.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 24, 2009 23:04:13 GMT 3
Hun nikkede. "Jeg har aldrig været inde for slottets mure." Tænksomt rettede hun hovedet let på skrå, imens hun næsten så igennem ham, hensunket i sine egne tanker for en kort stund. "Det må være en spændende oplevelse første gang." Første gang, måske. Men hvad med anden gang?
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 24, 2009 23:07:57 GMT 3
Ryonell grinede svagt ved mindet. "Ja, det var det, men jeg brugte turen ud til at nyde det. Jeg troede jeg havde gjort noget galt, forstår du, og det er svært at nyde noget når man er overbevist om at man er på vej til at blive henrettet. Men det er meget smukt, sikkert ikke så overvældende som det i Hajhra, men alligevel smukt."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 24, 2009 23:14:28 GMT 3
Diana spærrede kort øjnene op i forbløffelse. Henrettelse? For hvad dog? At være en fremmede i et andet land? "Du ligner ellers en, der havde fundet en udvej, også selv om du skulle henrettes." Hajhra.. Så få gange hun havde hørt om den by. Hovedstad, rettede hun sig selv, så vidt hun altså huskede.. "Er der så smukt i Hajhra?" Sikkert typisk kvindeting at spørge om, men så havde mændende til gengæld også deres underlige sider.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 24, 2009 23:24:04 GMT 3
"Ja, der er meget smukt. En by skabt næsten udelukkende for at glo på, men det er kun inden for murene. Jeg boede i den værste slum og kom kun forbi muren når mit arbejde tillod det. Men til gengæld er det opløftende at se på når man bruger det halve af natten på at bryde." Han kunne tydeligt huske det, og det var ikke nødvendigvis dårlige minder. Det var bare de fleste der var i den negative ende.
|
|
[/URL]
