Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 24, 2009 19:07:47 GMT 3
Trifli fløj lystigt omkring og nynnede glad en melodi. Solen skinnede og stod højt på himlen, her var dejlig varmt. En ræv gik mæt forbi efter at have spist et stort måltid, en markmus pilede hen af den tætte skovbund, Trifli syntes i det hele taget at det var en dejlig dag, hun kunne høre fuglene synge og det gjorde hende blot i bedre humør. Hun satte sig tungt men lydløst på en sten og kiggede på den lille sø der var, hun så fiskene svømme omkring og smilede glad ned til dem.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jul 24, 2009 19:13:07 GMT 3
Sillena kom ridende gennem skoven, med et saligt, dybt udtryk i ansigtet, da hun så rundt på de mange træer, og de mange dyr. Hun lyttede til den kvidrende lyd af fugle, og et svagt smil spillede snart på hendes læber. Hun var glad for at komme lidt væk fra adelslivet. Igår havde hun brugt hele dagen på, at invitere på besøg, og hende og de andre adelsdamer havde fået tiden til at gå med at sy. Naturligvis var hun ikke alene. Hun skulle blot råbe op, så ville livvagterne komme til syne, men hun havde bedt dem at holde lidt afstand, da hun nød tanken om at være alene.. Næsten da. Hun red videre ned mod søen, naturligvis i damesadel, som det sømmede sig for en dame, selvom det ikke var specielt praktisk.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 24, 2009 19:18:17 GMT 3
Trifli kiggede pludselig op, hun vidste hun var meget lille og kunne være svær at få øje på, men ville alligevel lige se hvad det var der kom. Da hun kiggede op så hun en smuk kvinde komme riddende på en meget stor hest. Trifli kiggede beundrene på kvinden og fløj lidt op så hun bedre kunne se hende. Hun måtte være af høj rang, så fin som hun så ud tænkte Trifli, og kiggede nysgerrigt på kvinden.
|
|