Mørket...

[Deleted]

Kiron trak en kniv frem og kiggede ligeglad på den. "Jeg vil ikke kæmpe sagde jeg, jeg kan mærke du er en mørkedæmon, for du er ligeglad med mørket og jeg slås ikke med mørkedæmoner, ikke når jeg selv er en af dem" sagde Kiron med en dyb sarkasme. Hun kiggede på ham igen og kiggede mest facineret på kloen. "hvor længe har du haft den?". Kiron forsvandt om bag ham, "din..klo altså". Kiron sprang op i et træ og kiggede stadig facineret på hans klo.

[Ryonell Bornakore]

Så du spiller smart. Ryonell mærkede svagt arrigskaben der viste sig i hans øjne, mens han ikke bevægede sig et øjeblik. Hvor meget vidste hun mon om sin ene halvdel? Han lukkede øjnene og samlede mørket. Samlede mere mørke. Han var svag mod folk, der også kunne bruge mørke, fordi de normalt havde mere kontrol over deres magi end han. Han lod alt sit mørke gå ud og angribe hende, en kuppel af mørke der bredte sig, og han lod alt handle om angrebet. Derefter, mens magien endnu var på vej mod hende og alt andet i nærheden og tvang hendes mørke på afstand, svang han kroppen rundt, og ved hjælp af sine vinger kom han lynhurtigt hen til hende og rettede et spark mod hendes nakke.

[Deleted]

Kiron sprang lyn hurtigt ned fra træet og skulede ondt til ham. "Hvorfor vil du dræbe mig?" sprugte hun med en let irriteret stemme. Hun begyndte at samle mørket til sig, gjorde alt omkring hende mørkt, hun tog en dyb indåning og begyndte at lave en tyk mur af mørke omkring sig, hun vidste fra starten af at han ikke var en man skulle lægge sig ud med, men hvorfor fanden ville han dræbe hende.. hun tænkte så det knagede og blev ved med at samle mørke omkring sig og ind til sig og lige pludselig uden hun vidste det begyndte hun at sende noget af mørket imod ham med en hurtigt og hård kraft. Kiron var begyndt at blive lidt irriteret på ham, og blev bare samtidig ved med at samle mørke, "Jeg har jo ikke gjordt dig noget, så hvorfor vil du dræbe mig?" Kiron kunne mærke vreden komme til hende og mørket blev bare ved med at komme, hun kunne se hun havde lavet en stor tyk mur men hun synes ikke det var nok.. hvorfor skulle ham fyren være sådan.. det irriterende hende..

[Ryonell Bornakore]

Mørket havde allerede automatisk samlet sig om ham, da han ikke var i stand til at styre det ordentligt, og den beskyttede ham mod mørket hun sendte imod ham. Alligevel mærkede han det, styrken i det. Han lod sig ikke mærke med det, men han havde fået ondt i venstre underarm. Han sagde ikke noget til hende mens det fortættede mørke fortsatte med at fortætte, og han gik langsomt hen mod hende uden at lade følelser vise sig i hans ansigt.

[Deleted]

"Svar mig!" hvæsede Kiron med irriteration i stemmen. Denne gang sendte hun lidt mere mørke end før hen imod ham, men også meget hårdere og hurtigere end før. Hendes mørke mur var blevet virkelig tyk nu men hun blev ved med at samle mere ind til sig, han skulle ikke tro hun var slap. "Giv mig et svar! Hvorfor vil du dræbe mig!" Kiron sagde det med lidt mere kontrold over sin stemme, men hun kunne stadig mærke at vreden blev større og større. Hendes øjne begyndte at skinne svagt af al den vrede men hun forholdte et utrykløst ansigt.

[Ryonell Bornakore]

"Hvorfor giver du mig ikke en grund til at lade være?" svarede Ryonell, og fortsatte med at gå frem. Han eget mørke var stærkere nu, og på trods af at hendes også var blevet stærkere, mærkede han det ikke så hårdt. Han sendte halvdelen af sit eget mørke mod hende og samlede resten til et ekstra stærkt forsvar uden at stoppe sin vandring mod hende et eneste sekund.

[Deleted]

Kiron samlede sin mur så den blev tyk og hård, hans mørke kunne ikke komme igennem men hun kunne svagt mærke slaget. "Jeg har ikke gjordt dig noget som jeg sagde før, er det ikke grund nok?" svarede Kiron med en utryksløs stemme. Hun kiggede på ham og blev igen facineret af ham og hans klo men slog hurtigt blikket væk og samlede virkelig meget mørke nu og gjorde muren tykkere og hårdere. "Kan du så ikke bare lade mig være.." Kiron gik et par skridt baglæns, hun ville ikke vende rykken til en som prøvede at dræbe hende.

[Ryonell Bornakore]

"Du har skam gjort mig noget," sagde Ryonell kort. "Så det bare om du har en anden grund." Han sendte nu alt sit mørke afsted for at fjerne hendes, men han satte ikke farten op. I samme øjeblik det var sendt afsted samlede han den smule nyt mørke han havde og sendte den afsted også, i en evig strøm. Dette satte hans forsvar i bund, men han kunne heller ikke se nogen mulighed for hende til at angribe ham med mørke.

[Deleted]

Kiron begyndte at knurre svagt, hun vidste ikke rigtigt hvorfor men hendes vrede var taget til i styrke. Hun prøvede at undvige så meget mørke som muligt som han sendte men blev alligevel ramt lidt. Kiron lod sin vrede tage til, pludselig samlede hun så meget mørke hun kunne og sendte det med sådan en kraft at hun faldte bagover. "jeg..har måske gjordt dig noget..fordi jeg har forsvaret mig? sig mig hvad jeg har gjordt imod dig siden du bliver så vred" hvæsede Kiron.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell fløj flere meter bagud, inden han rejste sig og gik frem mod hende, mens mere mørke blev sendt mod hende. Han havde et svagt forsvar til at tage det værste hun kunne sende imod ham, men alt andet blev brugt til angreb. Han var dårlig til mørke, og havde han været i stand til at bruge det optimalt ville hun sikkert ikke have kunnet gjort noget mod det.

[Deleted]

Kaori samlede mørke og sendte det med en meget hurtigt og hårdt kræft lige direkte imod ham, og blev ved med at sende mere bare hurtigere og hårdere. Hun forstærkede sin mur imens så hans mørke begyndte langsomt ikke at kunne komme igennem. Hun stirrede koldt på ham. Han var så dum..

[Ryonell Bornakore]

Ryonell skød pludselig i vejret med sine vinger, og en kæde, der normal aldrig blev brugt, lå i den hånd der ikke havde kloen og hvirvlede ned mod hende som det eneste af fysisk form. Mørket fulgte med kæden med fornyet styrke, langt stærkere og tyndere end noget andet han havde sendte før. Hans øjne blev smalle i raseri, mens han samlede nyt forsvar.

[Deleted]

"Det her går aldrig" mumlede Kiron rasende, hun vidste at det her aldrig ville gå godt, men hun ville ikke dø, ikke nu. Kiron løb hurtigt væk, og klatrede elegant op i et træ imens hun så på kæden der landede hvor hun havde stået for et øjeblik siden. "Hvad kan jeg gøre for at du lader mig være? og finder en anden at dræbe" spurgte Kiron koldt. Hun sendte enormt meget mørke med en stor kræft lige imod ham imens hun forstærkede sin mur endnu mere.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell styrtdykkede og landede på jorden og svang kæden igen, denne gang opad. Han ledte efter en blind vinkel at ramme hende på og tog sig ikke af hendes ord. Folk med magi var altid så besværlige. De kunne ikke bare dø og gøre det færdigt, og desværre så hun ikke ud til at være villig nok til drab til at gøre det af med ham. Hun var heller ikke nogen mulighed, så han skulle bare finde et måde at dræbe hende på.

[Deleted]

Kiron kiggede koldt på ham, han var ikke villig til at give op. Pludselig begyndte det at storme, lynene slo kraftigt ned. Kiron kiggede op, det blev kun værre og værre. Denne gang sendte kiron mørket med en meget stor og voldsom kraft lige direkte imod ham, skulle hun dræbe ham? Kiron begyndte at løbe fra træ til træ for at undvige at blive ramt, hun var lige blevet ramt på armen og hun kunne mærke en lidt stor smerte men prøvede at være ligeglad.