|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 22, 2009 16:31:28 GMT 3
Ryonell sprang i en flod lidt udenfor byen, med tøj på, for at komme af med det meste blodet han havde på kroppen. Herefter gik han langsomt og endnu drivende våd tilbage til byen og fandt en endnu billigere kro end den han var på før, betalte for mad og ventede på den i tavshed. Han betragtede alt med en ligegyldighed og lod så vær med at kigge ud på andres. Bare koncentrere sig om sit eget.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 22, 2009 17:15:07 GMT 3
Zar glippede langsomt med øjnene. Hvor var han? Han rettede sig op, men stoppede hurtigt. En gennemborende smerte i hovedet, fik ham til at læne sig tilbage igen. "Nå nu er du vågen?" en pige stod over ham. "Hvem er du?" spurgte Zar forvirret. "Jeg er en healer. Og uden mig ville du være død. Så det er vist på sin rette plads med et 'tak'?" I Zars hovede var det som om der var en million små bier, der summede rundt. Han havde en dunrende hovedpine. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig nok" Zar kiggede taknemmeligt op på pigen. "Så lidt" svarede hun og smilede. Zar forsøgte igen at rejse sig op, men hun holdt ham tilbage. "Du har stadig brug for hvile.. og hvis du ikke ved hvor vi er, så kan jeg fortælle dig, at vi er i en kro. Ikke den jeg fandt dig i, men i en anden. Eller det vil sige at jeg har lejet et værelse, så du kunne ligge på en seng" Zar rejste sig hurtigt op før hun kunne nå at stoppe ham. Han mærkede en stærk smerte i maven, og krængede sig sammen. "Jeg må ned... kan ikke blive heroppe" Han vidste at han måtte have blod før eller senere, og han var ret sulten. Gad vide hvor lang tid han havde ligget i sengen? Han tumlede ned af trappen, og healeren fulgte små irriteret efter. Hvis han ikke ville lytte, så var han jo selv ude om det.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 22, 2009 17:30:14 GMT 3
Ryonell blev vækket af tankerne et øjeblik og så op mod de, som larmede ved trappen, inden han igen så ned. Han havde endnu en lille smule antydningen af blod ved hans ene mundvig, og smagen af blod hærgede ham endnu. Eller, han havde ikke noget mod smagen, det var mere følelsen af det der mindede ham om ting. Han sad i mørket i det ene hjørne, altid i et hjørne hvor lyset ikke helt nåede. Mørket omkring ham virkede fortættet, og det søgte regelmæssigt ind gennem hans hud.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 22, 2009 17:41:19 GMT 3
Zar faldt så lang han var ned af trappen, og bandede lavmælt. Sårene var åbenbart ikke helet helt endnu. Han mærkede hvordan blodet begyndte at løbe ud af den dybe flænge i hans mave. "Kan du så holde op med det der! Nu kommer du tilbage i seng!" Han ignorerede hende, og rejste sig hurtigt op, imens han prøvede at fokusere, men det var svært, eftersom rummet så ud til at gynge helt vildt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 22, 2009 17:59:31 GMT 3
"Er det ikke ham, som overlevede den der kro?" spurgte en eller anden.
"Nogen der ved hvad der skete?"
En gammel mand skulede over til Ryonell, der stadig ikke lagde mærke til noget. "Nogen siger en mand der ligner ham der sås komme ud derfra," fortalte han hæst, og andre begyndte at skule derover. Som sagt. Ryonell så intet. Han havde ikke brug for mere kamp idag.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 22, 2009 18:03:59 GMT 3
Zar prøvede at tage et skridt, men det var ret svært. Alt gyngede og hans mave var begyndt at bløde igen. Godt hende healeren ikke havde set det endnu. "Tak fordi du tog dig af mig," sagde han venligt til hende. "Men jeg må altså vi...." Var det ikke ham den underlige fyr, han havde kæmpet imod, som sad lige dernede? Zar stod helt stille og stirrede bare ned på fyren. Jo længere tid han så på ham, jo vredere blev han.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 22, 2009 18:16:05 GMT 3
Folk fortsatte med at snakke, og som om vampyren smittede blev folk mere og mere fjendtlige over for den hadede, men tilsyneladende lige nu fredelige mørkedæmon. En ung fyr, der tydeligvis ikke kendte til kamp, hævdede hovmodigt, at hvis han kom op i brydekamp mod den bevingede fyr, hvis de kom til det. Ved ordet brydekamp så Ryonell op. I Solitopias slumme var brydekampe en hæderlig sport, og som et fattigt 'solitanersvin', det kaldte han også sig selv, var han kendt med brydning. Han var faktisk en legende i hele Solitopias slumme. Dog under navnet Flagermusen, som en kreativ dommer fandt på da han vandt sin tredje kamp og standhaftigt nægtede at give dem sit navn.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 22, 2009 18:23:53 GMT 3
Zar prøvede at berolige sig selv. Men han var vred. Over den måde demonen bare havde.. ja som om han var meget bedre selv? Zar vidste ikke om han skulle blive stående eller gå forbi den mørke person, som han havde slåsset med, men han bestemte sig at gå forbi, inden han blev mere vred. Zar gik hen mod døren, og sørgede omhyggeligt for ikke at kigge på fyren.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 22, 2009 18:45:11 GMT 3
Da Ryonell igen faldt hen i sine tanker rejste en mand rejste sig og råbte, at de andre bare kunne snakke videre, han ville gøre noget ved det. Han gik fire lange skridt hen mod Ryonell og stoppede op da mørket voksede, og Ryonell stirrede på manden med hans ensomme, rovdyrlignende øje. "Jeg er træt af at slås lige nu," fortalte han, og nåede lige at springe op inden manden sprang frem mod ham.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 22, 2009 19:03:41 GMT 3
Zar stoppede med hånden på dørhåndtaget. Det her var ikke godt. Han ville ikke have at flere skulle dø. "Stop det der! Nu! Jeg var selv ude om den gang bank jeg fik, og jeg er på vej væk, okay? Jeg bliver ikke ligefrem gladere af at I slår jer selv ihjel" Zar havde vendt sig om, og råbt det ud over det hele. Det var ikke meningen at det skulle skabe så stor opmærksomhed på ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 22, 2009 21:13:34 GMT 3
Manden så meget overrasket på ham og stoppede midt i et slag mod den tomme luft. Ryonell havde vredt sig rundt på en eller anden mærkelig måde, så han stod pludselig bagved manden med den ene arm løst rundt om hans hals. Også Ryonell så tavst på vampyren uden genkendelse, inden han uden problem skubbede manden ned på gulvet og satte sig på sin plads igen. Han gad virkelig ikke kæmpe lige nu.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 22, 2009 21:30:37 GMT 3
Zar stirrede vredt på den underlige fyr. Han kunne åbenbart ikke genkende ham? Ja måske var det også det bedste? "Du husker vist ikke for godt, vel? Du havde nær slået mig ihjel i den anden kro... men lad nu det ligge" Zar vendte sig om for at gå ud af døren. Utroligt at han bare sådan havde glemt det hele...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 23, 2009 12:45:14 GMT 3
Ryonell var igen igang med at ignorere verdenen igen. Han lyttede ikke efter dem. Han gad ikke kæmpe mere idag. Det var så simpelt som det. Hvis nogen virkelig sagde noget af interesse, kunne han ikke finde på at lade dem leve med det, men folk var jo så fredelige lige nu. Den der tåbelige ting havde fået dem til at tage sig samme og slappe af.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 23, 2009 14:30:00 GMT 3
En servitrice kom hen til Zar. ''Undskyld er der noget galt?'' han vendte sig om, og kastede et hurtigt blik på hende. "Nej.. jeg var bare på vej ud af døren. Men tak" Zar smilede til servitricen. Hun var meget køn. "er du sikker på der ikke er noget galt?" spurgte hun, og så lidt mistænksomt på hans mave. Hun havde vidst opdaget at han blødte. "Nej! Der er ikke noget galt!" Zar kastede et hurtigt blik på healeren, som stadig stod der og så lidt mistænksom ud. Servitricen sendte ham et flirtende blik, og trak lidt i hans arm. "Kom, der er noget jeg skal vise dig," hviskede hun ind i hans øre. "Nej jeg er altså virkelig nødt til at gå n..." Men servitricen var allerede ved at trække ham ud bagved. Da de var der, hvor ingen kunne se dem, begyndte hun at kysse ham. Zar kunne ikke holde det ud. Han prøvede først at kysse hende normalt på halsen, men gav så op. Han borede sine tænder ned i hendes hals. Hun gispede, og hendes øjne blev fyldt med frygt. Zar sugede bloden, og smilede tilfredst. Da han havde suget nok, blev han klar over hvad han havde gjort. Han kastede et nervøst blik på den døde servitrice. Han tørrede hidsigt og frustreret munden af for blod, hastede ind i kroen, og tog hårdt fat i dørhåndtaget.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 23, 2009 16:11:21 GMT 3
Diana skubbede døren op, før den åbnede indefra, og hun brasede lige ind i en ung mand med rødt hår. Hun trådte lidt tilbage. "Åh, det må du undskylde.. Jeg så dig slet ikk..." Hun rynkede panden, da manden var smurt ind i blod. "Hør er du kommet til skade?" Hun hævede det ene øjenbryn, og så rundt. Hendes blik gled gennem krostuen, og.. Stoppede. "DU!" Hvæsede hun pludselig, da hun fik øje på Ryonell. Hun kneb øjnene en anelse sammen i raseri.
|
|
[/URL]
