First and may be last meeting

[Ryonell Bornakore]

Ryonell baskede med vingerne og fløj hen foran ham, og han havde en fart som få kunne blære sig med. "Du tror virkelig du kan flygte fra mig?" Ryonell var heller ikke sig selv. Han var i et stadie, der mindede om det vampyren lige havde været i. Han vile dræbe, fordi han havde lyst til det, fordi det var sjovt. Ryonell brød sig ikke om de tanker, end ikke som han var nu, men havde ikke mulighed for at forhindre det. Han skulle bare sørge for at han ikke gjorde det når han igen kom tilbage til jorden.

[Deleted]

"Vil du ikke nok.. lade mig gå?" Zar trak vejret hårdt, og var ved at falde igen, men nåede at gribe fat i en lampe som hang lavt på grund af slåskampen. "Hør.. jeg var ikke mig selv. Men det er jeg nu" Zars øjne begyndte at svide. En tåre trillede ned af venstre kind, og det var ikke fordi han var sart eller noget. Det var simpelthen bare fordi hans øjne sved.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell sagde ikke et ord, end ikke en lyd, da han svang kloen endnu en gang og skar tænder af anstrengelse for at få al kraft på slaget. Han havde aldrig ladet en modstander, som havde såret ham rigtigt, gå siden han havde mistet sit øje, og det kunne risikere at blive en dårlig vane at begynde. Han tænkte det, selvom han vidste, at han ikke ville lade vampyren komme væk. Han var overtaget af mørkedæmonen i sig og kunne se kloen på vej i en sikker bue mod modstanderens hals.

[Deleted]

Zar sprang fladt ned på maven, og skreg, da han mærkede hvordan han bare havde gjort såret i maven endnu værre. "Vil du... ikke nok lade mig slippe?" spurgte Zar, og følte sig ikke på sikker grund. Hvorfor skulle den mand.. hvis det da var en mand, lade ham slippe bare fordi han bad om det? Selvfølgelig ville han ikke det. Zar fandt en vase, og kastede den mod manden. Han vidste det ikke nyttede noget.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell slog vasen væk da den var på vej direkte mod ham og hvæste, da den slog i stykker mod kloen og en af skårene snittede hans kind. Han blødte derfra, svagt, og kastede sig med fornyet raseri frem mod vampyren. Forbandede væsen! ... eller vampyr. Han fløj igen frem og svang kloen endnu en gang til andgreb.

[Deleted]

Zar så ikke nogen anden mulighed, end at sigte efter hans hals. Med tænderne. Da den anden kom, knurrede Zar, og blottede tænderne. Døde lig flød overalt. Og Zar var ved at miste bevidstheden. Han måtte egentlig have noget blod, men huskede hvad Shinee havde sagt. Da den anden var tæt på, slog Zar ud med hovedet, og prøvede at ramme hans hals.

[Ryonell Bornakore]

Kloen gik forbi lige bag ved vampyrens hoved, og mørkedæmonen så hvad vampyren var ved at gøre, og opdagede at han ikke kunne nå at gøre noget, hverken med den frie hånd eller den med kloen. Han spærrede øjnene op da risikoen for at blive vampyr viste sig igen. Han ønskede det ikke, og instinktivt bed han sig fast i den andens hals som eneste mulighed og forhindrede ham derved i at bide igen.

[Deleted]

Zar skreg lavmælt da han mærkede den andens tænder i sin hals. "Hvad er det du gør?" Troede den anden at han var en vampyr eller sådan noget? Zar kunne ikke røre sig, den anden havde tænderne boret ind i halsen på ham. Så var det sådan det føltes? Hmm.. han kunne ikke lide tanken om at det var præcis det samme han havde gjort mod menneskerne. "Vil du ikke nok stoppe? Jeg var ikke mig selv.. hør nu på mig" Zar forsøgte igen at overtale den anden til at stoppe kampen.

[Ryonell Bornakore]

Det lammede den anden. Det gik op for Ryonell at det nærmest lammede vampyren selv at blive bidt. Han smilede ondskabsfuldt uden at slippe vampyren mens han besværligt trak kloen ind mellem deres kroppe, og han mærkede sin mund blive fyldt med blod. Ubehageligt. Hans instinkter fortalte ham at han skulle stoppe med alt, der førte til ubehag. Mørkedæmonernes instinkter var rettet om at behage dem selv, og på en eller anden måde brød Ryonell sig ikke om blodet i sin mund. Han skulle bare skubbe en smule, og kloen ville gå ud gennem vampyrens krop. Men han kæmpede en kamp mod sine instinkter og fornuft og stod pludselig mere lammet end sin modstander over biddet.

[Deleted]

Zar mærkede hvordan han mistede blod, og var langsomt ved at miste bevidstheden. Hans øjne begyndte at falde i, men han tvang dem op. Hvis han faldt i søvn, eller noget, ville han dø. Men han ville ikke kunne holde ret meget længere, hvis manden ikke snart gav slip på ham. "Jeg tror jeg.." Zar fik ikke de sidste ord ud. Han havde lukket øjnene, og gad ikkke bekymre sig om mere. Opgav.

[Deleted]

Zar mærkede hvordan han mistede blod, og var langsomt ved at miste bevidstheden. Hans øjne begyndte at falde i, men han tvang dem op. Hvis han faldt i søvn, eller noget, ville han dø. Men han ville ikke kunne holde ret meget længere, hvis manden ikke snart gav slip på ham. "Jeg tror jeg.." Zar fik ikke de sidste ord ud. Han havde lukket øjnene, og gad ikke bekymre sig om mere. Opgav.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell fandt ud af at den anden blev mere og mere svækket, og da det gik op for ham at han ikke kunne klare sig overfor sine instinkter slap vampyren og spyttede en mundfuld blod ud af munden. En del af det var også røget op i halsen, og han havde blod i næsen også. For meget blod. Han havde vejrtrækningsproblemer, men han regnede vampyren på gulvet for død og vendte sig hostende og fnysende mod døren for at gå.

[Deleted]

Zar kiggede desorienteret rundt. Den sindssyge ting, var på vej hen mod døren. Det var et held, at han ikke vidste at Zar stadig levede. Det her var for underligt. Zar lå helt stille, og kastede et blik på hans omgivelser. En masse lig lå rundt omkring. Ét af dem, kunne Zar genkende. Det var den kvinde han havde suget blod fra. Zar fik kuldegysninger. Han mærkede langsomt at han skulle brække sig, men i stedet hostede han en masse blod op.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell var netop gået ud og havde lukket døren da Zar begyndte at hoste, og han stod udenfor og så sig om mens han fortsatte med at spytte blod på jorden. Han brød sig ikke om det, men havde han ikke bidt vampyren i det øjeblik, regnede han med at han selv ville være blevet bidt. At hans tænder var gået i gennem huden var ikke så planlagt. Mørkedæmonen stod og så sig let usikkert omkring inden han gik ned af gaden. Han ville finde en ny kro, og han havde husket sin taske. Kloen var han i gang med at spænde af sin arm.

[Deleted]

Zar lå og hostede en masse blod op. Det var forfærdeligt klamt. En masse mennesker rottede sig sammen, udenfor vinduet, og kiggede nysgerrigt ind. Da de så hvad der var sket, skyndte de sig allesammen ind for at hjælpe ham. En healer var iblandt dem, og det sidste Zar huskede var, at healeren prøvede at rette op på skaderne. Så lukkede han øjnene, og faldt i søvn.