First and may be last meeting

[Deleted]

Zar nåede lige i sidste sekund at springe til side. Han var ligeglad med liget, men greb det dog, og sugede lidt blod, for god ordens skyld. Hvis han blev ved med at miste blod, måtte han bare blive ved med at drikke blodet fra andre? Af en eller anden bizart grund, nød Zar dette lille slagsmål. Det havde været meget lang tid siden han havde slåsset med nogen. Nu hvor han tænkte over det, så havde han vist aldrig slåsset med nogen? Utroligt...

[Ryonell Bornakore]

Ryonell trak sig tilbage og satte sig ved siden af sin taske og tog kloen uden at tænke nærmere over det eller tage øjnene fra vampyren. Og også helt uden tanke for flugt. Han spændte den fast med hurtige bevægelser uden at lægge mærke til det. Så sprang ham op og frem og svang den af al kraft mod vampyrens hals.

[Deleted]

Zar som havde været i egne underlige tanker, og lagde ikke mærke til hvad manden havde gang i, så han opdagede først for sent at han var sprunget frem mod Zar. Zar sprang ud til siden, men for sent. Kloen havde boret sig dybt og smertefuldt ind i hans arm. Han skar tænder, og prøvede at hive armen til sig, men opdagede til sin rædsel, at kloen hang fast i hans arm.

[Ryonell Bornakore]

"For helved!" mumlede Ryonell da han ikke fik halshugget vampyren og trak i kloen, så han kunne rive den løs på den mest smertfulde måde. Han dansede om vampyren og slog igen efter halsen, og mærkede den ene støvle glide et øjeblik. Kloen faldt ned langs siden, og han var uopmærksom et øjeblik, inden han opdagede at han stod i noget øl på det blanke trægulv. Han fik balancen og hævede den igen.

[Deleted]

Zar var blændet af smerte og vrede. Han sprang ud til siden, med sin smadrede arm. Han gad ikke engang holde om den mere, så på en måde var den bare i vejen. Han stirrede varsomt på den underlige mand. Han ville ikke miste mere. Én arm var sgu nok. Zars arm blødte voldsomt. Og ikke mindst hans mave. Det var som om den blev sprættet op. Zar stønnede lavmælt, men prøvede at fokusere ordentligt.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell bredte vingerne og skar ansigt da den ramte vinge gjorde protester. Han kunne aldrig finde på at flygte. Aldrig, specielt ikke hvis hans liv kom i fare. Han ville elsker at miste livet, hvis denne person var stærk nok til at gennemføre det. Han svang kloen igen, og lagde hele sin vægt bag det. Igen mod halsen. Uden hals, så kunne han vel ikke leve videre. Vampyr eller ej.

[Deleted]

Zar væltede bordet lynhurtigt, så det stod som et slags skjold, og sprang ned bag det. Zar kunne mærke at han var ved at tabe pusten. Det var ikke godt. Han blev nødt til at finde et menneske. Zar sprang op fra bordet, styrtede hen og tog fat i et lig, og borede sine tænder dybt ned i ligets hals. Det var en kvinde.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell hvæste et eller andet og kiggede på Zar inden han sparkede ud efter ham. Han var svækket, ellers ville han ikke tage sådan en chance ved at drikke blod. De store, sorte støvler var på vej mod vampyrens sårede maven, og han så koldt ned på den anden. Han forventede ikke at ramme, men havde alligevel kraft bag sparket.

[Deleted]

Zar blev slynget ind i et bord. Han kiggede desorienteret op, og så at det var manden som havde sparket ham i maven. Zar forsøgte at rejse sig op, men han manglede for meget blod til at tænke ordentligt. Til sidst lykkedes det ham dog, at stå på to ben. Mange ting kørte rundt i hovedet af ham. Han begyndte langsomt at komme til sig selv. Han prøvede at fokusere men det var ret svært. Zar ømmede sig, og prøvede at løbe, men det var umuligt for ham. Det føltes som om der var to store mursten ved hvert hans ben.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell skar tænder og han gjorde kloen klar til et nyt angreb. Han så koldt på vampyren, og det rørte ham ikke længere at han var på vej til at dræbe en person. Det var næsten hverdag nu, specielt med kvinderne som forsøgte at få ham med i seng for at, enten, at gøre en mand jaloux eller bevise for deres veninder hvor modige de var. Han fandt ikke meget nydelse i sengen med nogen kvinde, og at dræbe dem kom som en selvfølge efter det. Han skulle ikke have børn. Han ville ikke lade det ske for hans far.

[Deleted]

Zar følte sig udmattet og var ikke længere i stand til at bevæge sig så hurtigt. Han var blevet sig selv igen, og lå lige og tænkte det hele igennem. Han huskede alt der var sket. Hvor var han bare svag. Zar tyrede sin ene knytnæve hårdt ind i væggen, så den begyndte at bløde. Han var ligeglad. Han havde lovet Shinee... Han fnæs hårdt. Den sindssyge mand var på vej over. Zar indså at han kun havde én chance for at overleve. Han måtte have den klo væk. Zar beskyttede sig med hænderne, og hans ene hånd blev gennemboret af kloen. Han prøvede at rive kloen af, men umuligt. Det var utroligt smertefuldt, og han kunne se sin hånd, dækket med blod. "Stop.." Zar vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Det var jo svært at forklare at det ikke var hans skyld, han blev sådan.

[Ryonell Bornakore]

"Hvorfor?" spurgte Ryonell og sparkede benene væk under vampyren. "Fandt ud af at jeg er en for stor mundfuld for dig? Skulle jeg så lade dig slippe? Og lade være med at få dig til at bøde for at have fået mig til at bløde? Du ynkelig." Han trak kloen til sig og trådt op på Zars brystkasse med den blodindsmurte fod der lige havde sparket ham. "Tro mig. Hvis det var mig, der tiggede om nåde, var der ingen, der så meget som ville tænke på at give mig det." Der var noget, en sorg af en slags, et eller andet sted, i hans stemme. Han stirrede koldt ned i Zars øjne mens han løftede kloen til et sidste hug.

[Deleted]

Zar vidste at han havde ret. Det var jo latterligt, hvis manden skulle lade Zar overleve, bare fordi han bad om det, i sidste sekund. Men til gengæld forstod den anden heller ikke Zar ordentligt. Zar var ikke selv skyld i, at han havde været så sindssyg. Det var noget han bare blev, når han var stresset eller manglede blod. Al den smerte på én gang var uudholdeligt. Zar lukkede øjnene. Undskyld Shinee. Hvis du havde set mig nu.. Men så tog han sig sammen. Han kunne ikke ligge her og dø. Med en sidste kraft antrengelse sparkede han manden væk, med fødderne. Zars bryst hævede og sænkede sig, i takt med hans åndedrag.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell endte på gulvet med en hvæsen og rejste sig og der var kommet noget nyt i hans enlige øje. Et glimt, et faretruende glimt af mørkedæmonen, som tittede frem hos ham. Han gik langsomt hen mod vampyren igen og den blodet på hans klo dryppede ned på et allerede indsmurt gulv. Han skulle bare have hovedet af den tingest. Ingen kunne leve uden hoved.

[Deleted]

Zar væltede, men rejste sig hurtigt og igen. Han ville ikke dø på grund af den dumme mand. Zar ledte efter døren. Hvor var den? Det hele kørte rundt. Dér var den. Døren var totalt smadret. Sikkert den anden der havde gjort det. Zar prøvede at løbe hen til døren. Det gik ikke særlig hurtigt, fordi han snublede, over ting som lå og flød. Hen til døren, hen til døren...