First and may be last meeting

[Ryonell Bornakore]

Ryonell sad i det ene, det mørkeste, hjørne af kroen og drak en mørk øl fra et af kroens krus. Han havde egentligt ikke lyst til en øl, men havde købt den, og for en gangs skyld havde han købt noget, der var dyrt. Den smagte heller ikke dårligt. Han havde ikke smagt noget øl, der var bedre. Men alligevel havde han ikke lyst til den. Han kunne se havet gennem vinduet, over hustagene. Han kunne lide havet. Havet var smukt som intet han før havde set.

[Deleted]

Zar trådte forpustet ind af døren. Han nærmest væltede ind af døren. Han havde lige overlevet et angreb fra en varulv, så det var klart at han ikke helt var sig selv. Zars trøje var dækket med blod. Han var blevet såret et sted lidt over maven. Han satte sig fortumlet ned ved det nærmeste bord, og ænsede ikke den mørke person der sad ved siden af ham. Zar blev ved med at stirre nervøst ud af vinduet. Og en servitrice lagde mærke til ham. Hun gik over til deres bord, og kiggede mistænksomt og nervøst på Zar. "Hvad skulle det være..?" Zar kiggede op. Der løb blod ned fra hans hage. Han tørrede det hidsigt væk. "Ingenting.. jeg vil bare sidde her i fred og ro" hvæsede han. Servitricen skyndte sig videre til næste bord, og Zar kastede endnu et stresset blik ud af vinduet.

[Ryonell Bornakore]

"Og du er ikke den eneste med den følelse," oplyste Ryonell irriteret og med en hård bevægelse med den ene fod skubbede han til Zars stol, så den røg ind i kanten af bordet halvanden meter fra Ryonells bord. Han var ligeglad med blodet og med hvad han syntes at have set i den fremmedes mund. Det var ikke så interessant.

[Deleted]

Zar væltede ned på gulvet, og stirrede vredt på den fremmede mand. Han rejste sig op med en hidsig bevægelse og gik hen til manden, så han stod lige foran ham. "Hvad skulle det til for?" spurgte Zar vredt, og nidstirrede manden som sad helt roligt på sin stol. Hans mave blødte endnu mere, end i forvejen, men Zar lagde ikke mærke til det.

[Ryonell Bornakore]

"Det er ganske simpelt. Du kom hen til mig, og jeg har, ligesom du, ikke lyst til selskab. Fred og ro for dig er måske at gå hen til en vild fremmede persons bord og sætte sig, men for mig er det som det burde være. Fred og ro." Han sad endnu ned og betragtede den anden uden at lade sig mærke med de følelser den anden udstrålede. Der var næsten helt tomt i kroen, og den første fremmede kom ind. Som draget af det fik han øje på Ryonell med det samme, og overvejede kraftigt bare at gå over og pande ham en. Der var dog en anden der så ud til at være ved det, så han gik bare hen og satte sig, parat til at springe op og hjælpe med at smadre den mørke person.

[Deleted]

Zars øjne var isnende kolde, og hans hår var vildt. Han lignede overhovedet ikke sig selv. "fred.. og ro. Ja!" Zar fattede ikke hvad den anden mente, og var egentlig også ret ligeglad. Zar var blændet af raseri, og stres. Han gik hen til sin stol, rejste den op, og kastede den hurtigt og hårdt på den underlige mand.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell så hvad der ville ske inden stolen kom, og han nåede kun lige netop at rejse sig og springe op på sit bord. Stolen ramte derfor kun det yderste af hans ene vinge, og han skar ansigt da det skete mens stolen ramlede mod væggen og knækkede nogle ben og ryglænet. Han lod den ramte vinge hænge og slappe af, mens han sprang ned fra bordet og kastede først sin egen stol, derefter ølkruset og til sidst en anden stol der stod omkring hans bord. Andre var begyndt at rejse sig op for at være med. Normalt, under slagsmål, ville folk forlade kroen. Her gjorde de parat til at angribe, og de havde et fælles mål.

[Deleted]

Zar sprang ned på alle fire, og knurrede ligesom et vildt dyr. Mandens stol styrede med fuld kraft hen mod Zar. Han nåede at springe til side, men stolens ene ben ramte, Zars arm, så der lød en underlig knasende lyd. Zar kunne mærke at armen var gået af led. Han holdt om sin arm, men havde bestemt ikke givet op. Hvis det var sådan den anden ville have det, så skulle det være sådan. "Idiot.." knurrede Zar.

[Ryonell Bornakore]

"Det ikke mig der springer på fremmede uden grund," sagde han, og selvom hans grunde tit ikke var tydelige, så var han sikker på at han kun havde gjort det en eller to gange. Han tog endnu en stol og kastede den mod en mand der sprang frem mod ham. Stolen ramte ham lige i ansigtet, og manden faldt til jorden. "Selvom du åbenbart har venner med." Der var tydelig foragt at spore hos ham, og han knyttede hænderne og stillede sig parat til næste angreb, som kom fra en anden person. Denne gang en kvinde, der havde et sværd langs siden. En krigerkvinde.

[Deleted]

Zar stirrede koldt på ham. "mig? Jeg har ingen venner med. Jeg har ingen venner!" Zar så på manden som lige var blevet ramt i hovedet. Blodet fossede ud. Zar var lynhurtigt henne ved manden, og satte sine læber ned mod blodet. De folk som stod der, kom hurtigt af vejen. De stirrede forfærdet ned mod Zar, men Zar blev ved med at suge.

[Ryonell Bornakore]

"Ahh," sagde Ryonell smilende. "Vampyr. Tak for at lede opmærksomheden fra mig, nu du har fået dem ind i slagsmålet." Han kunne ikke flygte. Krigerkvinden og de fleste andre stirrede på vampyren, men der var stadig folk der ønskede at knække halsen på ham og som ikke rigtigt lagde mærke til Zars anfald. Han kunne ikke være en kujon og flygte, bare sådan. Han sprang frem og sendte en knytnæve i ansigtet på kvinden og skubbede næseknoglen op i hjernen, inden han sparkede en anden mand i maven, og han knækkede sammen.

[Deleted]

Zars opmærksomhed blev rettet mod manden som var ved at tæske løs på folk. Om det var fordi han hadede manden, eller fordi han simpelthen bare ville smage på blodet, vidste han ikke, men lige pludselig, så hurtig som han var, havde han sprunget på manden, og skulle til at sætte tænderne i mandens hals. Lagde ikke mærke til alle de døde mennesker der lå rundt omkring i bunker.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell skød han fra sig sekunder inden tænderne ramte ham. De var væltet med Zar øverst, og Ryonell med hænderne på hans bryst. Han havde hverken tænkt sig at dø på denne måde eller blive en vampyr, og blev han bidt var det endten det ene eller det andet. Men den anden var stærk, og Ryonell vidste, at det snart var umuligt. Han skar ansigt da armene begyndte at give efter, og i mangel på andet bed han sig fast i Zars næse.

[Deleted]

Zar rev vredt manden af sig. Nu gad han ikke have den andens blod. Nu ville han bare volde den anden så megen fysisk smerte som muligt. Han sparkede hårdt til mandens arm, som lå under Zars fod, og bagefter sprang han op på et af bordene. Zar var noget på sit kogepunkt. Når han blev sådan, var der intet som kunne stoppe ham.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell rejste sig op og tog liget af krigerkvinden og kastede hende mod vampyren, rasende over at være væltet omkuld. Han blødte ud af baghovedet fordi han havde ramt en stump fra en af de smadrede stole. Ingen skulle få ham til at bløde ud fra hovedet igen! INGEN! Han trak vejret dybt uden at se, at folk for en gangs skyld forlod en slåskamp med ham, inden han kastede sig mod vampyren.