|
|
Post by Diana Tirina on Jul 12, 2009 20:02:03 GMT 3
Diana var et stort smil, da hun slentrede ned af hovedgaden, mod markedspladsen, hvor alle boderne var stillet op. Hun elskede stemningen, den sociale, muntre stemning, der altid herskede omkring et marked, trods at der var mange der blev snydt og bedraget, enten for kvaliteten - men også tit med pengene. Som altid havde hun skuldertasken på - sjovt nok - skulderen, og hun nynnede, da hun kiggede på alle de udsøgte vare, der var hende alt for dyre, men som var spændende at kigge på alligevel. Af og til vekslede hun et par ord med dem, der forsøgte at sælge hende noget, men hun gik hurtigt videre, før hun fik brugt en formue på et tæppe, der eftersigende skulle kunne 'flyve.'
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 12, 2009 20:09:39 GMT 3
Zvaine travede irriteret igennem folkemængden. Al den fnisen og latter.. Han blev helt syg af det. Zvaine glemte helt sin blodtørst når han mærkede al den glæde. Han skubbede sig vej igennem dem som stod i vejen, og de kiggede fornærmet tilbage på ham. "Unge nu til dags.." "Hvad har du gang i!?" "Hey se dig for!", men Zvaine var ligeglad. Lige pludselig følte han at hans ben blev tungere. Noget hang om det. Zvane kiggede ned, imens han gik videre. Det var en lille dreng? Hvad fanden var nu det? Han slyngede drengen langt langt væk. Hvad skulle det forestille? Pff... Lige nu havde han overhovedet ingen blodtørst. Han var bare irriteret og træt. Og den skarpe skinnende sol gjorde det heller ikke bedre på hans humør. Han stødte ind i en pige, og skubbede hende brutalt væk.
|
|
|
|
Post by star on Jul 12, 2009 20:14:33 GMT 3
Cornelia kom gående ned gennem markedet " kunne folk ikke dæmpe sig lidT?" mumlede hun irreteret. der var som sevanælig alt for mange mennesker, hvorfro skulle der være så mange? Cornelia tog et æble fra en frugtbod og ignorede manden der råbte efter hedne, at man ikke måtte stjæle. hun vard a ret så ligeglad. Cornelia begyndte at spise æblet mens hun gik. et stykke tid efter kommentere en eller anden hendes hårfarve og hun tyrede æbleskrigt i nakken af vedkomende.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 12, 2009 21:25:57 GMT 3
Diana lo hjerteligt, da manden fik æbleskroget i nakken, og han bandede bittert, tydeligvis overvejede han, om han skulle smadrer pigen med det røde hår. Et andet sted gik en ligbleg mand, der tilsyneladende kylede med børn.. Utroligt hvad man kunne finde på et marked. Det var ikke alt sammen lige godt, men alligevel var der plads til alle.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 12, 2009 21:35:45 GMT 3
Zvaine stødte igen hårdt ind i en pige med en blomst i håret, og rolige kønne øjne. Han sukkede vredt, og løftede så let som ingenting pigen op i luften. Hvad skulle han gøre med hende? Smadre hende ned i jorden? Kyle hende langt væk, ligesom den lille dreng? Eller bare skubbe hende brutalt ind i alle de andre domino brikker? Mulighederne var utallige.. Han valgte at sætte hende ned, og gik vredt og bandene lidt videre. Men kom ikke særlig langt. han stødte ind i nogle flere mennesker. Nu fik han altså lyst til at dræbe de elendige mennesker... Han var ved at blive sindssyg af varmen og menneskene. Det med menneskene var nyt.
|
|
|
|
Post by star on Jul 12, 2009 22:02:45 GMT 3
Cornlia havde lyst til at rive hovedet at alle menneskerne på markedet, de drev hende virkeligt til vanvid. "var det ikke noget for dig med at smykke" spurgte en hjlydt mand hende og hun takkede pænt nej. men manden fortsatte og hun mistede tolmodigheden med alle menner. hun fiskede en kniv frém og hastede den ind i træstolpen der udgjorde en del af mandens bod. kniven borde sig ind lige hved siden af mandens halspulsåre. " jeg sagde nej, og jeg mente det sku." snerede hun vredt. og gik hen og trak sin kniv til sig igen. hun trak vjert dybt og fortsatte, det hjælp lidt på hendes humør at afreagere. Hun sletrede ubekymret videre og lod sig ikke irretere af folks skræmte blikke. Hun vendte blikket fremad og så en eller anden bleg ting sætte en lyshåret ppige ned. den blege ting virkede bekendt?
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 16, 2009 17:26:44 GMT 3
Diana slentrede videre, stadig med et smil spillende på læberne, og da en eller anden gik ind i hende, udbrød hun i klar latter, som om det lige frem var godt. Da hun blev tilbudt at købe noget, en stofrulle, afslog hun med et bredt smil, men manden ville ikke give sig. Til sidst flygtede hun nærmest videre, dog uden at miste humøret det mindste. Hendes glæde var ubrydelig.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 16, 2009 17:33:31 GMT 3
Zvaine fik øje på en rødhåret pige længere henne. Det kunne da ikke være.. Det lignede godt nok meget. Hun kom nærmere og nærmere. Det var som om hun også kunne genkende ham. Zvaine sukkede. Alle de mennesker, og han havde ikke lyst til bare én af dem. Måske var han blevet syg? Ja.. syg af solens varme. Han kiggede rundt. Der var mange kvinder som kiggede beundrende på ham. Mændenes blik var mere mistænksomt. Men Zvaine var vant til det, og ligeglad. Lige nu kunne han bare ikke udholde solen. Han kom forbi en mand, men en masse tæpper, som råbte op om dem. han hev et tæppe ned , og prøvede at beskytte sig mod solen med tæppet.
|
|
|
|
Post by star on Jul 17, 2009 2:30:49 GMT 3
cornelia skjulte et smil nogenlunde, det lykkedes ikke rigtigt. <men hvor hun før var i tvilt så var hun sikker nu. Det var Zvaine ham den bleghudende person. IGNORER ham tænkte hun til sig selv, du har aldrig nogensinde ste ham naver. tænkte hun og fik øje på en pige i lyserød kimono, der var ikke mange der gik i lyserøde kimonoer tænkte hun. corneia kikede engang rundt det var ikke fordi der var så mange spændende tingeller mannesker, Cornelia kedede soig lidt samtidig med at hun avr ved at få megameget stress af alle de mennesker der rendte rundt.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Aug 28, 2009 16:01:04 GMT 3
Dianas smil spillede stadig på læberne, da hun stødte på en rødhåret person, der så ud til at være mere eller mindre irriteret. Måske på grund af alle de mennesker, som Diana var vant til at omgås. Det ville føltes tomt uden mylderet, indså hun. "Hej," sagde hun muntert til den rødhårede pige, og stoppede op. Måske bare for at sludre. Hun ville bare... Snakke med nogen.
|
|
