|
Post by silver on Jul 12, 2009 19:04:54 GMT 3
Silver gik hen ad strøget, og gik ind i en kro, han ikke havde været i før. Han brød sig egentlig ikke om kroer og sådan noget, men lige nu var han rimelig rastløs, og vidste ikke hvad han skulle lave, så han kunne vel lige så godt finde ud af hvordan en kro så ud? Mange kiggede underligt på ham. Mændene lidt irriteret, og damerne, beundrende. Han mærkede blikkene, men ville ikke have øjenkontakt med nogen af dem. Han var efterhånden lidt bange for hvem han kunne stole på, når han var i nærheden af menneskene. Han satte sig ved et bord, og straks kom en ung pige hen til ham. "Hej" sagde hun og rakte hånden frem til ham. Han tog den, men sagde ikke hej. Hun kiggede fornærmet på ham, og gik hastigt væk igen. En anden ung pige kom hen til ham, og han forventede i et kort øjeblik, at hun ville gøre det samme, men istedet sagde hun, "Hej, hvad skulle det være?" Silver kiggede lidt overrasket på hende. Nåh jo.. det var jo det de kaldte en servitrice. "Ingenting, tak" sagde han og rystede lidt på hovedet. "sikker? Ikke engang en øl?" spurgte hun. "nej.." svarede Silver igen. "Du skal købe noget. Ellers bliver jeg nødt til at få nogen til at smide dig ud" Silver nikkede kort, og gav hende så nogle mønter, som han havde fundet. "For det dér kan du få en øl" Silver nikkede bare igen, og servitricen gik videre. Han måtte ikke drikke øllen, og han kunne heller ikke lide øl. Han havde prøvet at få en før, og tage den med ud i havet. Den smagte af bræk.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 12, 2009 19:21:15 GMT 3
Diana kom leende ind i kroen, med håret i vild uorden, da det blæste en halv pelikan udenfor.. Eller, det var nok bare noget, man sagde. Der var tændt op i krostuen, så hun trak kappen af, og så rundt, i et forsøg på at finde en ledig plads. Ingen ledige, og der var mange grupper på tre eller fire, der fyldt et helt bord, så valget stod mellem en køn mand, eller en barskt udseende mand, der så ud til at være ved at blive halvfuld. Ikke lige frem svært. Hun gik over mod den blåhårede mand, og prikkede ham høfligt på ryggen. "Undskyld.. Der er ikke rigtig plads andre steder, og altså.." Hun kastede et leende blik over mod den halvfulde mand i hjørnet. "Kan jeg sætte mig her?" Hun sendte ham sit brede, evige smil, som hun sendte til alle, hun brød sig om. Hvilket ville sige.. Alle.
|
|
|
Post by silver on Jul 12, 2009 19:27:09 GMT 3
Silver drejede hovedet lidt, og så en køn pige stå skråt bag ham og le. En svag rødme bredte sig på hans ansigt. Han kiggede lidt væk. "Ja... klart...." Servitricen kom tilbage med en øl på en rund plade. Hun satte den ned foran ham og gik videre. Silver kiggede roligt på den. Så skubbede han den over til pigen. "Her. Du må få den..." sagde han bare og passede på ikke at røre ved noget af væsken. Bare hun ville tage imod den, ellers havde han et problem.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 12, 2009 20:04:31 GMT 3
"Åh.. Tak. Man siger ikke nej til gratis," lo Diana muntert, og tog fat om ølkruset. Hun så på ham et øjeblik, for at sikre sig, at han ikke fortrød sit tilbud, men det så ikke sådan ud. Hun drak halvdelen af indholdet i glasset, og stilte øllet fra sig på bordet. "Så.. Hvad hedder du?" Spurgte hun nysgerrigt.
|
|
|
Post by silver on Jul 12, 2009 20:15:49 GMT 3
"øhh.. jeg hedder Silver.." sagde han en smule nervøst, men kiggede hende dog ind i øjnene. Det ville virke for uhøfligt hvis han ikke så på hende, når de talte til hinanden. Han havde aldrig været så god til det med piger. Han smilede lidt, nok mest for at opmuntre sig selv, og underligt nok virkede det altid. "Hvad hedder du?" spurgte han, og forsøgte at få det sidste af sin rødmen til at gå væk.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 12, 2009 21:33:10 GMT 3
"Diana," svarede hun prompte. Hun syntes godt om ham, han virkede venlig. I et kort sekund var hun uopmærksom, og på under et sekund skiftede det sandfarvede hår til orange, og tilbage til sandfarvet igen. Hun lagde ikke engang selv mærke til det. Det var ubevidst, hun gjorde det næsten hele tiden, uden at være klar over det.
|
|
|
Post by silver on Jul 12, 2009 21:38:41 GMT 3
"Okay.." Silvers opmærksomhed blev fanget af hendes hår. Hendes hår skiftede farve? Underligt... "Undskyld dit hår.. det æh... skifter ligesom bare farve" sagde han og prøvede ikke at lyde som om han havde noget imod det. "Ikke at jeg har noget imod det men..." Silver følte sig ret pinlig tilpas.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 12, 2009 21:40:42 GMT 3
Diana slog den akavede stemning til jorden, med et forstående smil. De fleste havde den reaktion på hendes små svipsere. "Jeg er formskifter," forklarede hun, hvilket jo også forklarede alt. "Men du må undskylde.. Det var ikke meningen." Hun lænede sig nysgerrigt indover bordet. "Hvad ændrede farvede sig til?" Spurgte hun muntert. Hun vidste det ikke selv.
|
|
|
Post by silver on Jul 12, 2009 21:45:44 GMT 3
"Til orange.. eller også var det rød. Er ikke helt sikker. Nåh men.... jeg må nok også hellere, du ved.. til at gå hjemad" sagde han og rødmede igen. Argh.. kunne den rødmen ikke stoppe. Han rejste sig hurtigt og gik væk fra bordet. Hen til døren. Folk gloede igen. Han åbnede døren og nåede lige i sidste sekund at springe tilbage, inden han blev ramt af de store dråber vand, der blev skudt ned fra himlen. Silver åndede lettet ud. Han turde ikke tænke hvad der ikke var sket hvis... han blev stående lidt. Og kiggede tilbage. Det havde vækket megen opsigt. For megen opsigt. De stirrede allesammen på ham, som om han var underlig. "Hvad sker der for ham? "Hvad laver han?" "Er han bange for regnen eller hvad?" folk begyndte at grine. Han var egentlig ligeglad. Han prøvede at gå så roligt som muligt, tilbage til det bord han var kommet fra.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 12, 2009 21:49:30 GMT 3
"Dårligt vejr?" Spurgte Diana. Hun var blandt en af de få, der ikke lo, da hun vidste hvor ydmygende det var, at blive gjort til grin foran en hel forsamling. Mest henvendt til sig selv tilføjede hun: "Jeg hader orange." Hun trommede med fingrene mod bordet, og så rundt i krostuen. Kroejeren stod og pudsede bardisken med en møgbeskidt klud, imens servitricen vimsede rundt.
|
|
|
Post by silver on Jul 12, 2009 21:54:36 GMT 3
"Det er svært at forklare, og du ville helst ikke vide hvad der var sket, hvis jeg ikke var trådt.. sprunget tilbage" han kiggede rundt, og så at alles blik stadig hvilede på ham. Han vendte hurtigt hovedet væk fra dem. Hvorfor kunne de ikke bare passe dem selv? Regnvejret ville sikkert vare længe.. Og han kunne ikke slippe væk herfra. Han sukkede en smule irriteret. Men.. hvis nu hans hud ikke blev rørt af regnen, kunne han jo stadig tage hjem. Men han havde ikke noget der dækkede så meget. Han sukkede igen.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 16, 2009 17:38:07 GMT 3
"Jeg tror helt ærligt godt, at jeg kunne klare at vide, hvad der skete." Sagde Diana venligt. Hun havde aldrig mødt noget helt vildt som en vampyr eller djævel, men hun kendte sig godt nok til at vide, at det blot ville fascinere hende. - Så længe hun ikke blev dræbt.
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 17:42:47 GMT 3
"Nej.. jeg mener det. Hvis det her slipper ud... Jeg har allerede prøvet at nogen ville fange mig én gang før. Jeg vil helst ikke opleve det samme igen... Prøv at forstå. Jeg ved ikke mere hvem jeg kan stole på. Derfor har jeg besluttet at jeg ikke stoler på nogen" Silver foldede sine hænder, og hvilede hovedet på dem.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 16, 2009 18:35:55 GMT 3
Diana rynkede panden. "Det er en tung byrde, ikke at stole på nogen," smilede hun. "Men hvis der er sådan det er, må det være sådan." Ikke a hun havde givet op. Hun ivrede stadig efter at vide, hvad grunden var til, at han ikke ville ud i regnen.
|
|
|
Post by silver on Jul 17, 2009 10:47:24 GMT 3
Silver smilede lidt. Hun virkede som én han kunne stole på, men man kunne jo aldrig være helt sikker. Menneskene var et dybt mysterium for ham. Men nå nej.. hun var jo heller ikke et menneske, kom han lige pludselig i tanke om. "Måske kan jeg fortælle dig det.. men så skal det ikke være her" sagde han og kiggede rundt. Der var mennesker overalt. De ville sikkert have meget svært at høre det, men Silver tog ingen chancer.
|
|