|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 12:29:31 GMT 3
Aijou rystede på hovedet og gik lidt længere hen af vejen. Han lukkede sine øjne et stykke tid for at samle tanker og vendte sig om og kiggede på den anden lidt. Hans øjne var igen normale, brune, en kontrat til huden og håret. Han så ned mod jorden, vendte sig om og fortsatte med at gå væk fra byen. "Jeg kommer ikke herfra," sagde han så.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 12:34:47 GMT 3
Silver stoppede med at gå. Så begyndte han at gå igen. Han var nysgerrig. "Men.. hvad er du så helt præcist?" spurgte han imens han diskret tog et skridt til. Han vidste ikke helt om han skulle løbe eller blive. men han synes ikke at Aijou virkede så fjendtlig mere, så han blev hvor han var.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 12:46:09 GMT 3
Aijou stoppede op og satte sig ned på en væltet træstamme ved siden af vejen. "Jeg føre de, som er døde i kamp, og som hverken høre til Himmelen eller Helvedet til der hvor jeg kommer fra," sagde han. Han lød som en, der var psykisk syg, som på en eller anden måde ikke var rigtig i hovedet, noget som mennesker sagde. Men han sagde sandheden, for en gangs skyld. Han følte sig dog tvunget til det. "Jeg kommer ikke herfra," gentog han.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 12:50:32 GMT 3
Silver sænkede blikket. "Du var nu god til at lyve.." sagde Silver og grinede. Ikke sarkastisk. Han havde bare brug for at grine af et eller andet. "Jeg går ikke ud fra du er en vinddæmon, vel?" sagde Silver og kiggede studerende på Aijou. Ville Aijou lyve igen? De der vinger hørte ihvertfald ikke til hos en vinddæmon. Så meget vidste han da.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 12:54:43 GMT 3
"Vinddæmoner har ikke vinger, så du kan selv regne den del ud. Jeg er en..." Aijou tøvede. Han kunne alligevel ikke sige ordene. Eller ordet. Det var et enkelt ord. "Er du religiøs på nogen måde?" spurgte han så i stedet. "Tilbeder Gud eller Djævlen? Eller forstår du dig ikke på den slags?" Han vidste, at han mere eller mindre søgte udenom, men han havde ikke tænkt sig at forlade emnet om hvad han var. "Kender du noget til engle eller djævle?"
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 12:56:58 GMT 3
"Ikke ret meget.. hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har bare hørt at menneskene ikke bryder sig om djævle. Men jeg stoler ikke på menneskene så.. det kan jo være ret lige meget. Jeg tror ikke der findes nogle bestemte racer som er onde, og nogle bestemte som er gode. Sådan hænger det ikke sammen" Silver vidste ikke helt hvorfor han sagde det.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 13:02:21 GMT 3
"Men der er nogen der er dømt til at blive hadet, fordi de instinkter som de har og måske kæmper med ingen gavn gør. Englene er elskede, fordi de har evnerne til at få folk til at blive glade ved at være i deres nærhed, og det gør dem langt farligere. Djævle er simple drillepinde, som bevæger sig i flok og gør livet surt for dem de møder, fordi de nyder det, og drab kan være det sidste de gør ved en. Prikken over i'et." Aijou så bare ned i jorden. "Men der mangler vel et eller andet, synes du ikke?"
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 13:05:30 GMT 3
"Mangler? Jeg ved ikke hvad der mangler.. som sagt, ved jeg ikke særlig meget om racer. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad du skulle være. Du.. jeg så jo lige hvad du gjorde. Men du opfører dig ellers helt normalt..." Silver var ved at blive forvirret. Måske var Aijou en blanding mellem en engel og en djævel? Latterlig tanke..
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 13:20:17 GMT 3
"Der er nogen der lever på drab og lidelse. En mere fuldendt modsætning til englene er svær at finde. Som englene har de effekt på deres omgivelser. Mens englene gør folk glade og lette om hjertet spreder dødsenglene sorg og tristhed, tunge tanker. Engle kan lide at være et sted hvor kærlighed og godhed hersker. Et voldeligt overfald som det vi oplevede er som opium eller andre berusende midler er hos mennesker. Engles magi kan give folk en slags fysisk nydelse, mens dødsengle arbejder bedre med smerte end den bedste torturbøddel. Og jeg tror du fattede det for længe siden." Aijou så ikke på ham. Stadig ikke.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 13:22:54 GMT 3
Så han var en dødsengel. Okay. "Men du gør det jo ikke med vilje. Altså bliver den der anden person.." Silver kiggede ned i jorden. Han kunne ikke lide at tale om det han lige havde set. Det var for.. Underligt. Nu stod han helt roligt og talte med Aijou, som om det aldrig var sket..
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 13:32:36 GMT 3
"Jeg forstår ikke hvad du mener," sagde Aijou bare, og stemmen var blottet for de følelser han havde i sig. Tristhed endnu blandet med lysten til at dræbe, samvittighed blandet med en forførende følelse af tilfredshed for hvad han havde gjort. "Men jeg er heller ikke sikker på om jeg har lyst til at høre resten af den sætning."
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 14:02:45 GMT 3
"Du blev helt rasende eller hvad man nu siger.. du pinede jo de mennesker. Men du sagde selv at du ikke ville derhen. Det var min skyld. Hvis bare jeg havde lyttet til dig, var det nok ikke sket. Jeg ved du ikke gjorde det med vilje.." Silver kiggede på Aijou, og smilede svagt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 14:09:57 GMT 3
"Jeg var ikke rasende," sagde Aijou bare sørgmodigt. "Jeg nød det. Nød det, og havde tænkt mig at fortsætte med at gøre det." Aijou så endelig op på havmanden igen, og så lidt på ham. "Hvorfor står du der?" spurgte han så. Hvorfor skulle han ønske at være i hans nærhed? "Du har ret i at jeg ikke gjorde det med vilje. Men jeg ønskede at gøre det, alligevel. Det er så tillokkende. Du spurgte mig om jeg var ond. Jeg ved nu med sikkerhed at jeg er det." Han så ned og lukkede øjnene.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 14:13:55 GMT 3
"Hvis du var ond, ville du ikke sige sådan der. Jeg tror heller ikke man bare lige sådan kan dømme nogen til at være onde. Jeg tror på at alle har noget godt i sig" sagde Silver og smilede, denne gang rigtigt. "Jeg tror ikke på du er ond. Og hvorfor jeg står her? Det er vel fordi jeg taler med dig.. Synes du jeg står for tæt på?" spurgte Silver. "Jeg kan godt gå længere væk.."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 14:32:08 GMT 3
Aijou var tavs længe. Han vidste ikke hvordan han skulle forklare sig. "De fleste folk er bange for døden. Jeg er bange for døden. Og jeg er højst sandsynligt den, der skal bringe dig væk når du dør, med krigen på vej og alle de der ting, som sker. Det skræmmer dig slet ikke?" Hvis jeg var i hans sted, ville jeg være løbet i den modsatte retning indtil mine fødder blødte, tænkte Aijou for sig selv.
|
|
