|
|
Post by silver on Jul 7, 2009 20:32:59 GMT 3
Silver lagde ikke mærke til at Aijou stadig havde hånden på hans skulder. "Vi kunne også hvad?" spurgte han og sendte et opmuntrende smil. "Jeg er helt åben for alt" sagde Silver og grinede lidt. Nåh nej.. vidst ikke alt, men det kunne være lige meget. Så slemt var det, Aijou havde tænkt på, nok heller ikke.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 7, 2009 20:43:33 GMT 3
"Hva?" spurgte Aijou fraværende og så uforstående på Silver. Hans pupiller var ved at udvide sig da han mærkede overfaldet og røveriet i gyden længere henne, i en gyde bag nogle bygninger. Skrækken og lidelsen fra offeret, en halvstor pige, og den onde glæde fra de to mænd ramte ham, og han vidste at det ville ende med døden. Og han nyd hvert sekund han fornemmede, selvom han vidste, at det var forkert. "Hørte du noget?" spurgte han og kiggede i retningen af bygningerne der spærrede for udsynet til overfaldet.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 7, 2009 20:47:54 GMT 3
"Undskyld, hørte noget hvad?" spurgte Silver forvirret og kiggede på nysgerrigt på Aijou. Det var som om Aijou lige havde oplevet et eller andet underligt i hans hovede. Silver rystede på hovedet. "Ikke for noget, men du ser altså lidt... underlig ud lige nu. "Hvad skulle jeg have hørt? Min høresans er ikke alt for god, heroppe på landjorden..." var det bare ham, eller så det ud som om Aijou var.. lidt... glad? Ikke ligefrem glad måske.. men sådan.. Han rystede irriteret på hovedet igen. Det var bare godt, hvis Aijous humør havde steget lidt. Var det ikke ...?
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 7, 2009 21:07:24 GMT 3
Aijou kunne ikke lokke Silver til at gå derover, og imens følte han sig mere og mere beruset af hvad der skete omkring hundred meter fra ham. Han skulle lynhurtigt bestemme, om han ville gøre noget eller gå frem og hjælpe den unge pige. Han valgte det første, bange for hvordan han ville ende hvis det var. Han mærkede, han han også svedte under jakken. Det kunne ikke være sundt.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 7, 2009 21:10:34 GMT 3
Var der noget galt med Aijou eller var det bare ham? "Er der noget galt? Du ser ud som om du har set et spøgelse.." Aijou svedte. Det var helt tydeligt. Og ret underligt, eftersom det ikke var en specielt varm dag. "Vil du ikke fortælle mig hvad der sker i dit hovede lige nu? Jeg er ikke tankelæser..."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 7, 2009 21:20:38 GMT 3
"Vi skal bare gå videre. Kom med." Han gik i stik modsat retning af overfaldet, hvilket fik dem til at gå tilbage samme vej som de var kommet. "Jeg syntes bare jeg hørte noget derovre. Det var sikkert bare syner." Han gik hurtigt, og trak uforsigtigt og ufølsomt Silver med ham i skulderen han endnu ikke havde sluppet. Hans mærkede det stadig, men havde mere kontrol over følelser og kræfter nu. Pupillerne var stadig meget udvidede, som var han under indflydelse af rusmidler.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 7, 2009 21:24:17 GMT 3
Silver bevægede sig ikke. Mærkede bare han blev trukket af sted, som et andet æsel. Det her gad han ihvertfald ikke. Han tog den andens hånd væk fra hans skulder og kiggede på ham med et udtryk der sagde, 'hvad-har-du-egentlig-gang-i?' Så smilede han forvirret, og gik fortsat mod de bygninger som de rigtigt skulle være "haha... så nemt slipper du ikke. Nu har du gjort mig nysgerrig.." sagde han leende og rystede let på hovedet. Han fik rystet en del på hovedet den her dag?
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 7, 2009 21:34:13 GMT 3
Jeg kommer til at give dig skylden hvis jeg gør noget forkert, tænkte Aijou og fuldte med, mens han forsøgte at koncentrere sig om alt andet end overfaldet, koncentrere sig om jorden foran sig, om mennesker, om huse, om tøjet havmanden havde på. Men alligevel begyndte han at kunne høre skrigene fra den stakkels pige som en tuden i vinden, og de skrig gjorde det sværere og sværere ikke at begynde at dræbe andre for at mærke deres skrig og lidelser.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 8, 2009 11:42:07 GMT 3
Silver hørte skrigene blive højere og højere, jo nærmere de kom. Han begyndte at frygte det værste. Hvorfor ville Aijou ikke have ham til at gå om bag bygningerne? Han satte farten lidt op, og gik rundt om hjørnet, til bygningerne. Silver stirrede forskrækket på det han så. To mænd var ved at tæske en pige til blods. Det så ud som om de nød det. Silver stod stivnet til stedet han var. Han kunne ikke tro det han lige så. Nok kunne menneskene være onde, men han havde aldrig set nogen som var så onde. Pigen blev ved med at skrige og skrige, og fægtede med arme og ben. Mændende havde ikke opdaget Silver og Aijou, så de blev bare ved og ved. Silver var vred, og vidste at han nok blev nødt til at gribe ind.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 15, 2009 19:24:03 GMT 3
Aijou mærkede fristelsen. At påføre dem smerte. At få dem til at føle det. At mærke deres smerte. Hans pupiller gik fra store til at fylde hele øjet, så alt var sort og intet hvidt, og sveden drev af ham på grund af nydelse og uforklarlig smerte i ham. Han så på mændene og vidste, at havmennesket ville komme til at se mere ondskab, som sandsynligvis ville blive set som sadistisk. Begge mænd faldt sammen med store smerter og vred sig, som om knive borede sig ind og snittede huden af kødet og kødet af knoglerne. Pigen så et øjeblik forskrækket omkring sig, da Aijou flyttede blikket mod hende. Og hun mærkede smerten, og hendes skrig var højere end før. Han havde ikke sluppet mændene fra deres smerte. De lå endnu på gulvet, og snart skabte deres stemmer et smertenskor. Aijou blev stærkere, og stemningen blev så dyster, at folk, der var på vej for at hjælpe, modløst og ligeglad satte sig på trapper eller andre forhøjninger uden længere at se anden smerte end deres egen. Kun få fortsatte deres løb mod huset.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 15, 2009 20:35:13 GMT 3
Silver følte noget underligt. Han følte at alt var lige meget. Han kiggede forskrækket på mændene. Hvad skete der? Lige før var de ved at tæve pigen, nu lå både mændene og pigen, og vred sig i store smerter. Han vendte blikket hurtigt mod Aijou. Aijou så helt indssyg ud. Hans pupiller var megastore, og hans mund krudsede i et sært smil. Silver tvang sig selv til at blive. "Hvad helvede er det du har gang i?!" råbte Silver, og lød for første gang vred. Han tog fat i Aijous arm, og prøvede at få ham til at stoppe forhekselsen, eller hvad det nu var, ved at hive i armen. Det virkede ikke. silver begyndte at blive panisk. "Stop det der, nu!" Silvers øjne var rolige. Men inde bag det rolige, kunne man tydeligt se at hans øjne var rasende. Han pupiller var helt små, og hans læber var klemt helt sammen til en streg.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 15, 2009 20:58:46 GMT 3
Aijou reagerede ikke, men lod armen synke ned langs hans side. Smerten forlod ikke deres kroppe, og han ledte efter et andet offer. Han hørte svagt ordene fra Silver, men de kom så langt væk fra, at det lige så godt kunne have været en svag tuden i en storm, utydeligt og intet værd. Alligevel gik det op for ham hvad han lavede, og samvittigheden slog ham. Han kunne ikke være her længere. Og han ville sikkert ikke møde havmanden eller nogen af disse igen. Vingerne kæmpede sig ud, og han gik i luften i løbet af sekunder. Han slap mændene og pigen og fløj så hurtigt han var i stand til.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 11:58:22 GMT 3
Silver kiggede forvirret og vredt op på ham. Nu prøvede han at slippe væk. Men på den anden side.. det var vist godt, at han stoppede med at pine menneskene. Silver havde ikke tænkt sig at kalde Aijou tilbage. Han var vred på ham. Han havde ellers virket så fredelig. Måske var det derfor Aijou ikke ville hent til pigen og mændene?
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 12:05:00 GMT 3
Aijou havde haft tænkt sig at tage så langt væk som muligt, men han mærkede sin tristhed igen, og han måtte lande en halv kilometer fra byens fjerneste hus og kæmpe tårerne væk. Det gik ikke at græde. Gråd førte til intet, og han haft gjort hvad han havde gjort. Intet kunne gøre det om, og han foldede vingerne sammen igen og tog jakken ud over. Knapperne var sprunget, men den kunne alligevel forhindre folk i at se hans vinger.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 16, 2009 12:25:30 GMT 3
Silver blev trist af at se på ham. Ikke på den måde, hvor han følte at han blev tvunget til at være trist, men på den måde, at han faktisk havde lidt ondt af Aijou. Han kiggede på Aijou. Han havde foldet vingerne sammen og var ved at tage sin jakke på. Silver gik varsomt lidt nærmere. Han var endnu mere nysgerrig end før. "Du er ikke en vind dæmon..." sagde Silver stille for sig selv.
|
|
