|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 15:11:53 GMT 3
"Det er vel bare at træne," sagde Aijou og trak på skulderne. Han fløj næsten aldrig med sine vinger når han var her. Kun når han var alene og skulle skynde sig meget, så han var vant til at bruge benene. "Men en race er vel ikke dømt til kun at være god..." fortsatte han så. Han følte sig lidt ramt der. Dødsengle var jo... ikke så meget gode. Men han var vel god... Ikke?
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 15:15:24 GMT 3
"Nej.. det er bare de fleste havfruer som er gode. Derfor kan der selvfølgelig godt være onde, imellem" Silver kiggede lidt på den underlige fyr. "Undskyld, men hvordan ser du dig selv? Altså sådan.. ond eller god?" Silver ville bare snakke om et eller andet
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 15:31:30 GMT 3
"Man kan vel ikke være fuldkommen ond eller fuldkommen god, kan man?" spurgte han. "Jeg arbejder med ting, som er gode eller onde alt efter hvem du spørger og hvilken aldersgruppe de, du spørger, ligger i." Han trak på skulderne. "Om jeg er god eller ond... Jeg vil gætte på at jeg er... Ond..." Han sukkede sørgmodigt.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 15:36:19 GMT 3
"Hmm.. du virker ikke særlig ond... jeg har mødt dem der var værre" sagde Silver og knurrede lavt. "det var nok et lidt dumt spørgsmål... Altså om du var ond eller god. Det kan man jo ikke bare sige" Silver sukkede. "Jeg er meget fascineret af dine vinger.."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 15:43:52 GMT 3
"Jamen, jeg har jo ikke vinger," sagde Aijou og så igen forundret ud, et sidste ønske om at holde de spørgsmål der ville følge efter at de ville blive afsløret på afstand. Hvad er du så for en? Sorte vinger - er du farlig? Har du noget at gøre med mit humør? Hvad er du i stand til? Han trak på skulderne. Hvorfor så interessant? Han følte sig ikke interessant.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 15:50:33 GMT 3
d**n.. han havde ellers håbet på at fyren ville gå i fælden. "Nåh men.. hvad hedder du?" spurgte Silver. Han kunne ikke huske om han allerede vidste det.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 16:11:19 GMT 3
"Du ved det allerede," sagde Aijou smilende og lænede sig tilbage, så han lå på vingerne. Det var rart, selvom det kunne stresse dem. De havde det også godt med det pres, men det var kun i starten. Når det begyndte at snurre i dem skulle han sætte sig op igen. Men ellers så han helt normal ud, at lægge sig ned. "Aijou Ishi. Navnet var Aijou."
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 21:42:08 GMT 3
"Underligt navn.. og du siger du er et menneske?" Silver gik varsomt tættere på, for bedre at kunne kigge på Aijou.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 22:36:29 GMT 3
Aijou grinede og rystede på hovedet fra sin stilling tæt nede ved jorden. "Jeg har ikke sagt jeg var et menneske, og ja, jeg har et specielt navn. Får det tit at vide, men har mødt mennesker med endnu mere underlige navne mange steder, og vil tro at de får det samme at vide som jeg." Hans smil blegnede og hans stirrede op i himlen med udtryksløse, triste øjne. Som grebet af sin egen magi blev han trukket ned i modløshed og triste tanker.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 6, 2009 10:05:08 GMT 3
Silver følte sig trist igen. Han kiggede forvirret på Aijou der så endnu mere trist ud. "Hvad er du så egentlig helt præcist? Du må være noget specielt siden du kan styre andres humør sådan der.."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 6, 2009 19:07:59 GMT 3
Aijou så igen forvirret på ham, og denne gang var det oprigtigt. Ikke bare den der falske forundring han sendte sine vinger. Men ordene var til gengæld usande. Ikke direkte falske, men heller ikke rigtige. "Hvad er det dog du snakker om om mig? Vinger og humørsyge og alt muligt?" Havde han opfanget det? Folk opdagede så sjældent at det var ham der var grunden til det.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 6, 2009 19:18:55 GMT 3
"Hver gang jeg nærmer mig dig, bliver jeg trist.. det er specielt for mig at blive trist. Jeg plejer aldrig at være trist.. eller jo. Men ikke helt så meget. Og når jeg er trist er det kun pga. én ting. Jeg siger ikke du er humørsyg.." eller havde han sagt det? Nu begyndte han at tvivle på sine ord. "Jeg siger bare at jeg får det dårligt når jeg er i nærheden af dig... ikke for at fornærme dig eller noget, men det er altså ikke så let at gøre mig så modløs. Jeg skal bare nærme mig dig, og jeg bliver trist. Dét må du indrømme er underligt" sagde Silver og satte sig på sandet.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 6, 2009 19:42:02 GMT 3
Han nikkede og så endnu forvirret ud. "Måske er det landjorden? Jeg ved det ikke. Har aldrig snakket med en som du, og jeg kender ikke forholdet til... Land og vand." Han trak på skulderne og kom på benene med lidt besvær, og var lige ved at falde. Han børstede sit hår og så på Silver med sine brune øjne.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 6, 2009 19:48:57 GMT 3
Silver kiggede gennemborende på Aijou. Ikke ondt eller vredt. Men nysgerrigt. "Vil du ikke sige hvad du er? Det er okay.."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 6, 2009 20:02:18 GMT 3
"Nej, det var ikke sådan at jeg ikke ville sige det," sagde Aijou sikkert. "Jeg er bare en halvblods, som ikke har arvet sin fars magi." Han løj nu direkte, men trak på skulderne. "Hvis du vil vide mere, så er min mor menneske og min far luft eller ilddæmon. Min mor... fortalte det ikke." Han sukkede dybt og trist og stirrede igen i vejret.
|
|
