|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 12:27:55 GMT 3
Solen skinnede klart igennem vandet. Silver fornemmede varmen. Han huskede den dag med Riana, hvor han også havde været fascineret af solen. Han bed sig i læben. Det ville han ikke tænke på nu.. Silver søgte op til overfladen. Han elskede at mærke den kølige luft, og kigge på fuglene. Silver lagde sig på ryggen, og svømmede baglæns, ind mod den faste grund. Han ville ikke svømme helt hen til land, men han ville bare ligge i vandkanten. Det elskede han. Han sørgede bare for ikke at blive opdaget af menneskene. Silver var nået hen til det laveste vand. Altså næsten sådan at han var på fast grund. Nu kunne han ikke svømme længere. Han lænede sig tilbage, med albuerne nede i sandet, og sukkede.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 12:48:45 GMT 3
Aijou sad på vandkanten og gnubbede sine sorte vinger mens han var parat til at springe i ly i vandet og gemme sig hvis en eller anden skulle komme frem og se ham. Han havde det allerede svært med denne verden og vingerne... Folk havde ikke noget imod vinger, hvis de var hvide, men det havde vist sig, at sortvingede blev dømt til at være forbandede og onde. Han skjulte den derfor. Sine vinger. Og når de blev foldet så meget sammen begyndte de at gøre ondt. Med tiden.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 12:56:04 GMT 3
Silver svømmede lidt ud i vandet igen. Han dykkede længere ned i vandet, susede med fuld hastighed op mod overfladen, og sprang langt op i luften hvorefter han landede med et højt plask da han ramte vandet. Han følte sig så fri, og lykkelig når han sprang igennem luften, ubekymret. Han havde lært det af nogle delfiner. De viste ham taktikken, og ikke lang tid efter, kunne han gøre ligesom dem. Han savnede dem nu.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 13:15:39 GMT 3
Aijou kiggede ikke ud i vandet efter hvad der plaskede, fordi det virkede logisk at det var nogle af de der små hvaler, som han aldrig havde set og aldrig havde fundet interessante. De var der vel bare, regnede han med. Han var ikke vant til havet, opvokset i midten af en by som en fattig knægt. Han vidste ikke engang, om der var et hav der hvor han var fra.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 13:19:46 GMT 3
Silver blev ved med at springe rundt i vandet. Han elskede det simpelthen. Det var som at være barn igen. Han svømmede ind mod bredden, og fik øje på et menneske. Åh nej.. bare han ikke har set mig.. Silver kiggede lidt på mennesket. Så svømmede han lidt nærmere. Ikke for tæt på. Ville bare lige tage et lidt nærmere blik, på ham. Han var ikke så høj. Der var noget specielt ved ham, men Silver kunne ikke finde ud af hvad det var.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 13:45:45 GMT 3
Aijou så op og så havmanden, og han reagerede ikke som mennesker normalt. Han foldede lynhurtigt og meget glidende vingerne sammen og smilede så venligt han kunne mens han tog sin gråhvide skjorte med gulhvide broderinger langs kanterne, og tog derefter også den lange, lyse jakke på også. Vingerne var helt og aldeles skjult.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 13:48:24 GMT 3
Var det bare ham, eller havde han set vinger? Silver rystede på hovedet, og opdagede at han havde glemt at gemme sig. Det virkede heller ikke som om den anden var blevet bange for ham? Underligt.. Silver vidste ikke helt hvad han skulle gøre, så han kiggede lidt væk.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 14:12:09 GMT 3
Aijou løftede hånden til en slags hilsen og betragtede den anden. Han havde hørt om dem, historier, men kendte ellers ikke til behalede mænd. Var det ham der var plasket rundt? Måske, ja, det var det sikkert. "Kan man komme op over vandet når man er sådan en som dig?" spurgte han, svagt nysgerrigt, og lænede sig frem.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 14:15:50 GMT 3
Silver kiggede overrasket på ham. "Æh.. ja. Det kan jeg godt hvis jeg vil.." Silver følte sig lidt underlig. Ikke trist men, bare heller ikke glad. Silver svømmede hen til bredden igen, og løftede sig selv op på det bløde sand. Så bevægede han sig lidt længere væk fra vandet, og så forvandlede han sig. Nu havde han ben. Han smilede lidt skævt. Det var lang tid siden han havde talt med nogen. "Hvad med dig? Du kan da ikke være et menneske med vinger?" Silver satte sig på en stor sten, og kiggede lidt varsomt og nysgerrigt på den anden.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 14:26:44 GMT 3
Aijou kiggede forundret på ham og var meget overbevisende da han sagde: "Hvad mener du med vinger?" Han kendte ikke reglerne for hva halefolk, eller i hvert fald de, som ikke levede hos menneskerne, mente om vinger og ikke vinger, om hvide vinger og sorte vinger, og han ville ikke tage chancer. Imens mærkede han den del af hans magi slå til og forpeste stemningen de havde været ved at opbygge. Så handlede sig om at være positiv så den anden kunne få lov at være negativ.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 14:29:41 GMT 3
"Jeg synes jeg så nogle sorte vinger på dig, lige før. I starten lagde jeg ikke mærke til det, og så gemte du dem væk, lige da jeg fik øje på dem..." Silver kunne godt høre hvor latterligt det lød. "Eller også var det bare mig..." nu var han slet ikke sikker på om han havde set vingerne.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 14:39:53 GMT 3
Aijou så stadig forundret ud, selvom det var falskt, og trak så på skulderne som om han slog det væk og så på manden foran ham. Havmanden? Det var nok hvad det hed. "Har du et navn?" spurgte han så og smilede igen så gladt så muligt. "Jeg hedder selv Aijou Ishi." Igen sagde han det uden at lade resten af navnet komme med. Kerai Aijou Takai Ishi. Det var ikke et rart navn...
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 14:45:10 GMT 3
"Ja.. Silver" svarede han kort og mærkede at han blev lidt trist. Han kom igen til at huske på den dag med Riana
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 5, 2009 14:58:06 GMT 3
Igang med samtale, igang med samtale... "Hvad er du egentligt?" spurgte han så. "Og er det meningen at jeg skal løbe skrigende væk? Så skal jeg nok huske det næste gang jeg møder en." Han sagde det sidste i spøg uden at vide om den anden ville forstå det, og opdagede allerede, at det ikke var særlig sjovt.
|
|
|
|
Post by silver on Jul 5, 2009 15:01:57 GMT 3
Silver glippede lidt med øjnene. Den anden havde vist en underlig form for humor.. "Øh.. jeg æh... nej. Selvfølgelig skal du ikke det. Jeg er harmløs. Okay bortset fra at jeg kkunne fryse dig ihjel..." Vidst den forkerte ting at sige... Silver smilede uskyldigt. "Men det ville jeg aldrig gøre. Havfruer plejer ikke at være onde" sagde han og gik væk fra stenen. Han prøvede at løbe, men faldt. "uff.. hader de her ben nogle gange. Alle andre kan løbe!"
|
|
