|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 17, 2009 1:01:49 GMT 3
"Så siger vi det." Kerai Aijou så ængsteligt op på kirken og sjaskede sit våde pandehår væk fra øjnene. "Vi burde finde ly. Sygdomme er ikke rare, og man får dem jo lettere når det er koldt og vådt." Han så over mod kirkegårdens låge og vendte sig om mod den for at gå væk derfra. "Har lyst til at følges med mig?" spurgte han så.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 17, 2009 1:07:25 GMT 3
Yuki trak på skuldren. han havde jo ret, han havde også selv tænkt på at finde ly, men det var ikke kommet så lagt at han var begyndt på det endnu. Yuki smilede for at skjule han følte sig trist, det var da underligt man sådan lige kunne blive trist. "tja hvorfor ikke" yuki fulgte efterham mod noget by halløj.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 17, 2009 1:17:48 GMT 3
"Vil du med ind i en kro, eller har du ikke mulighed for det? Eller har du måske et hus her i byen? Jeg bor her ikke selv..." Regnen blev værrere, og han sjaskede igen sit pandehår væk fra ansigtet med den ene hånd. Hvorfor var vejr dog sådan? Han havde sjældent oplevet regn der hvor han kom fra. Der var altid overskyet, ingen sol, men aldrig regn.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 17, 2009 1:23:15 GMT 3
"jeg bor her heller ikke, jeg kom herttil for mómkring en halvtime siden or so" svarede yuki, han kunne aldig drømme om at bo fast et sted igen det var for kompliceret lige nu med alle de mennesker der forfulgte ham. det var værre end en flok skrigende fans, og det vidste yuki jo en hel del om. hsn nikkede " joh jeg kunnne vel godt smuttede med ind på en kro" han tænkte lidt, tje han måtte jo bare liste sig ud igen hvis det blev et problem.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 17, 2009 1:28:28 GMT 3
"Godt," sagde Aijou. "Har du mange penge, eller er du fattig? Hvor meget kan jeg få lov at læne mig op af dine penge?" Han håbede halvt at manden var velhavende, men det var vel ikke så muligt. Havde han ikke været ved at overnatte i kirken? Det tydede jo også på stooor rigdom! Aijou blinkede lidt med øjnene mod vanddråberne.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 17, 2009 1:31:50 GMT 3
"well hvis jeg var rig ejede jeg en villa og en vovhund samt en hel hær til at omring mit hus så ikke engang posten forstyrrede mig" svarede yuki og følte at havde lydt til at smile YUKI SMILE!? " men det har jeg dæsværre ikke." sagde han, han kunne godt bruge sin egen lille personlige hær lige nu. "men jeg skulle da have nok til du kan læne dig op ad de,m" normalt var det ikke noget yuki bare lod folk gøre, men han havde været underligt humør hele dagen så det var sikkert derfor.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 17, 2009 1:48:04 GMT 3
Aijou smilede, oprigtigt glad for en gangs skyld. "Godt, jeg er selv næsten helt flad. Skal nok betale for de ting jeg kan, men har nok ikke engang råd til at købe et glas vand at drikke." Han så på Yuki lidt og smilet falmede en smule da den gode følelse sivede fra ham igen. Hvorfor kunne han ikke holde på den? Han var vel ikke under indflydelse af egen magi?
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 17, 2009 1:51:34 GMT 3
yuki nikkede bare. " lad os smutte derind" sagde han og pegede på en kro der hverken så dyr eller billig ud, men sådan en mellem ting. den faldt lidt i med mængden af andre bygninger hviket varen af grundene til Yuki godt kunne lide den, han kikkede rundt nærmest for at tjekke, om der eventuelt var nogele der holdt øje med ham. Hvilket han heldigvis ikke kunne få øje på lige nu.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 17, 2009 1:58:19 GMT 3
Aijou nikkede og lod sig føre med af den anden, og da de var kommet ind trak han blidt den falske præst over til et bord i nærheden af dem, som var tomt. En før så larmende og glad krostuen blev næsten tavs da de kom ind og han fyldte den med en trist stemning. Aijou sukkede og så afventende på Yuki.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 17, 2009 2:01:26 GMT 3
Yuki satte sig ned ved bordet g så rundt, det var et ola sted ikke for fint og ikke for slagsmåls indbydende, men hvorfro var folk så stille? det mindede jo nærmest om en begravelse eller så noget. Yuki kikkede rundt gad vide om der ikke rendte en servetrice rundt somewhere?. Ligesom yuki havde tænkt det var der en der fik øje på dem, hun kom gående ned mod deres bord.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 17, 2009 2:07:00 GMT 3
"Hvor meget vil du give mig?" spurgte Aijou uskyldigt mens han betragtede hende komme nærmere deres bord. Hun så ud til at have fart på, og også hendes sindsstemning var dalet drastisk for ikke længe siden. Aijou havde egentligt dårlig samvittighed over det, men det var der ingen grund til. Det var trods alt ikke hans skyld.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 17, 2009 2:10:16 GMT 3
yuki trak på skuldrene"inegn anelse" svarede ham, det lignede ham ikke at fastsætte et beløb og så skulle det bare overholdes. servetricen var nu kommet hen til deres bord, også hun så ualmindeligt sur ud, alle var bare sure nu syntes Yuki. " hvad skulle det være?" spurgte servetricen spidst og så utoldmodigt pådem. " jeg vil gerne have en øl" svarede yuki hende og så afventende på ham der den anden, hvis navn han ikke engng kendte.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 17, 2009 2:18:50 GMT 3
"Øhm... hvad som helst i har. Det billigste, bare, også selvom det skulle være vand." Han rystede på hovedet, simpelt hen. Han vidste ikke hvad han ellers skulle have. Alkohol var ham fremmed, og lys øl, som de fleste ikke brød sig om, smagte, for ham, ca. lige sådan som de mørke. Han kunne drikke alt, selv hvis det smagte forfærdeligt.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 17, 2009 13:16:10 GMT 3
Servetricen kikkkede mærkligt på Aijou og rystede på hovedet af ham. derefter gik hun hen for at finde de ting de havde bestilt, "vand" mumlede hun for sig selv. yuki tænkte på hvad i alverden hans skulle sige..han havde ikke lyst til at snakke men han kunne jo heller ik bare sidder her og glo? kunne han? han kunne jo spørge om den andens navn eller så noget. Yuki valgt ikke at sige noget lige nu ihvertfald. Servetricen kom tilbage med deres ting, aijous vand og yukis øl.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 17, 2009 15:29:20 GMT 3
"Såå, øhh... Hvad er dit navn?" Aijou lænede sig tilbage i stolen og stirrede på sit vand, og hans magi løjede lidt af. Ikke helt så meget tristhed lå i luften. Han blinkede hurtigt med øjnene og rettede opmærksomheden mod den han talte til, manden, den fremmede. Den navnløse. Han så forbi ham og ud i regnen. Mærkeligt vejr.
|
|
