|
|
Post by yuki on Jul 3, 2009 21:34:12 GMT 3
Yuki stod på kirkegården. han gøs lidt, måske på grund af kulden, måske på grund af stedet. Det var en kold efterårsnat og yuki var gået ind på kirkegården for at se om kirken var åben. Det kunne jo være, hvis den var åben ville han søge tilflugt i den for natten, måske længere. Det kom an på hvor populær kirken var. Han havde aldrig fattet alt det der religiøse halløj, hvilket også var en af grundenene til han var en torn i sin fars øjne. Hna kikkede sig omkring, stedet var velbesøgt. han ærgede sig, så kunne han hæjst blive her natten over. han tog i kirkendøren, ulåst.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 3, 2009 22:01:28 GMT 3
Aijou gik forsigtigt gennem kirkegården og så på jorden. Han fornemmede døden i området og kunne udvælge de nyeste grave. Mærke hvem der var ny i jorden og hvem der var gammel. Han så op og op mod kirken. Han vovede ikke at gå derind, det var Guds hus, hans chefs ene ærkefjendes. Skræmmende, og farligt. Han sukkede og så på jorden igen.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 4, 2009 0:56:04 GMT 3
Yuki hverken så eller hørete nogen. Han gik ind i kirken. Han brød sig ikke om kirker, de var store, tomme og religiøse. faktisk så burde han som tempelarving ikke sætte sine ben derinde, han havde skam heller ikke lyst, han havde fortrukket en billig kro eller at sove ude i skoven. Problemet var at de nu var ved at hale ind på ham. Begge to. så det var for farligt at lægge sig til at sove i en skov eller på en kro. Derfor var kirken et alternartiv. Han gik indenfor, lod døren stå åben og satte sig på en af de første bænke, derfra havde han udsyn til hele kirken og til yderdøren.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 4, 2009 17:40:24 GMT 3
Aijou fortsatte med at se sig omkring og koncentrere sig om de døde, inden han igen gav kirken et blik. Han forstod ikke hvorfor han var der, hvorfor han kom så tæt på, men sparkede så til en gravsten. Den flækkede og et hjørne faldt til jorden med et brag. Han smilede svagt, ligeglad med hvad han havde gjort. Gravstenen betød intet for den døde, kun noget for de, som havde kendt ham eller, i dette tilfælde, hende.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 8, 2009 10:27:10 GMT 3
Yuki kunne se, og ikke mindst høre ham udenfor. Det var en mand, der for ham set herfra mest lignede en dreng, "hmm" yuki gad egentlig ikke intresere sig for knægten. Det havde han heller ikke nogen grund til, ikke andet end de begge to opholdt sig samme sted. " hey..du der? ved du ikke at man ikke må befinde sig på hellige steder med sådan en opførsel?" han rejste sig, der var en præste agtig attitude over ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 15, 2009 23:23:26 GMT 3
"Jeg gjorde det ikke med vilje," sagde Aijou og trak på skulderne, som om det intet betød, hvilket det heller ikke gjorde, sådan rigtigt. Personen var død. Ham gjorde det ikke for at skade nogen, men at det betød noget var ikke muligt. En død person interesserede sig i efter, ikke før. Han så over på den fremmede. Igen, når han rettede opmærksomheden mod en, slog hans magi stærkt til, og indflydelsen forpestede omgivelserne.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 15, 2009 23:29:41 GMT 3
Yuki kikkede på den fremmede "men det må man ikke" yuki følte sig lidt trist, men han skubbede følsen fra sig af, det var betydeligt svære end det plejede " hvis jeg ser det igen bliver jeg nødt til at bortvise dog fra kirken og hele området" sagde yuki myndigt til den fremmede. han havde egentlig ikke noget imod den fremmede og var igrunden også ret ligeglad med hvad han havde gang i, det kom faktisk heller ikke yuki ved. men han gad ikke have den anden rendene her omkring, han kunne være en spion eller ved vidste yuki. Ikke fordi han opførte eller lignede det kunne jo også bare være en hel almindelig person. Men hvem vidste hvad han ville sige hvis visse personer fik fat i ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 15, 2009 23:35:56 GMT 3
"Du ligner ikke en der arbejder her. Og det var stadig ikke med vilje." Aijou talte så afslappet som muligt, mens han forsøgte at smile. Forsøget fejlede, men i mørket var det ikke muligt at se det. Når han var trist, ville en samtale være umulig at holde kørende. Folk, der var triste, kunne ikke finde ud af hinanden. Han skulle holde sig positiv.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 15, 2009 23:38:54 GMT 3
"nej men det er jo også fordi jeg ikke er på arbejde, hvis man kan kalde det det. Jeg er her for at be til hvorherre." svarede yuki og vendte øjnene mod himlen da han udtalte vor herre. yuki troede ikke og en skid på alt det der himle helvede halløj, men det betød jo heller ikke noget vel?. yuki skulede mod himlen da en regndråbe ramte ham i panden.Kort efter begyndte det at regne endnu mere.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 15, 2009 23:42:53 GMT 3
Aijou smilede, og af en eller anden grund var han sikker på hvad han hævdede nu. "Du er ikke særlig religiøs, er du?" spurgte han, og var halvt fornøjet i noget der føltes som år. Mange år. "Sænk hellere blikket så der ikke kommer vand i dine øjne. Det jo ikke så rart, tror du?" Han lukkede selv øjnene og vendte hovedet mod himlen.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 15, 2009 23:46:46 GMT 3
yuki kløede sig i nakken, han var ved at være halvdårlig til at spille præst. " nej jeg er ik og en skid relidiøs" sagde han og puttede hænderne i lommen. Det p0assede men ham der måtte være ret go til at gennemskue, for i årenesløb havde yuki fuppet mange der troede han var præst. "og nej jeg tviler lidt på hvor hyggeligt det er." han gøs da det for alvor begyndte at regne. " hvis jeg havde været religiøs havde jeg panniket over hva f**k jeg har gjordt galt siden det regner" mumlede han og smilede for sig selv, heldigt han ikke var relisiøs.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 15, 2009 23:52:58 GMT 3
"Og jeg ville svare dig at du var kommet her og havde skældt mig ud for at sparke til en sten. Ære til de døde, hvil i fred, men tror ikke de kommer op igen og begynder at hugge hovedet af mig for det. Og det var ikke meningen at ødelægge den, seriøst, men nu er det jo sket." Han trak på skulderne mens hans magi begyndte at kredse om Yuki for at få ham til at reagere. Aijou var ude af stand til at forhindre det.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 16, 2009 0:00:49 GMT 3
Yuki tog en dyb indånding, han ville ikke lade hva end det var gøre ham trist. "faktisk er jeg ret ligeglad med både stenen og hvem der er begravet under, de bliver jo dernede." og lød lidt tvær. han så et øjeblik skræmt ud " pas på der står en eller anden dødling" bag dig. sagde han og pegede, yuki jokede bare...eller forsøgte. Han havde ikke nogen respekt for døde mennesker, de var jo ligesom væk ik?. han regnede ikke med den anden troede på det., altså joken.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jul 16, 2009 0:13:37 GMT 3
Aijou så meget uforstående på manden foran sig inden han vendte sig om og kiggede bag sig. Han vidste, at der ingen døde var bag ham andet end knoglerne i jorden, kunne fornemme det, men måske snakkede manden om en anden. Dødsenglen så så igen på ham og trak på skulderne. "Jeg forstår dig ikke," meddelte ham så, selvom det var mere end tydeligt. Forvirringen fik også hans magi til at være mærkelig.
|
|
|
|
Post by yuki on Jul 17, 2009 0:12:13 GMT 3
yuki trak på skuldrene"dosent matter" sagtde han og, forsøgte at blive klog på hvorfor han var så trist. men han kunne ikke lige umildbart finde en finde en grund til det, for mange var det nok at være på en kirkegård. Men ikke for yuki, yuki syntes jo bare det var en opholds sted for rester af døde mennesker, og meget religiøse mennesker.
|
|
