|
|
Post by star on Jun 21, 2009 23:16:44 GMT 3
Cornelia gik rundt og sparkede til et par sten, hun kunne egentlig godt lide at være i bjerge det var bare til kedeligt, men det gode var her ikke var nogen, hun var dog begyndt at kede sig lidt for meget. så hun kikkede for engangs skyld efter en eller anden. hun fik øje på en lillle lyserød blomst der voksede et par meter fra den. hun gik hen mod den.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 21, 2009 23:47:41 GMT 3
Gilvasa snuste ud i luften, i menneskeskikkelse dog, og opfangede lugten af menneske. Hun mærkede en pludselig sult, men lukkede øjnene og trak vejret dybt. Mennesker var god mad, den bedste, men hun havde lovet sig selv aldrig at spise dem. Det skræmte dem, med god grund, for hvem frygtede ikke en morder?
|
|
|
|
Post by star on Jun 22, 2009 2:22:32 GMT 3
Cornelia plukkede blomsten kun mor at smide den væk igen, hun fik øje på en anden sikkelse der stod et godt stykke væk, hun begyndte at gå derover mod. Dog kunne hun altid nå at ændre retninge, og få det til at se ud som om det hele tiden var hendes plan.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 22, 2009 14:45:38 GMT 3
Gilvasa så nu mennesket bag lugten, og uden stor anstrengelse, egentligt, fik hun tankerne væk fra mad, løftede hånden og vinkede. "Goddag," råbte hun venligt og betragtede den anden da hun kom nærmere. Rødt hår, normal højde, alle de der ting, selvom den anden endnu var for langt væk til at hun kunne se ansigtstrækkende.
|
|
|
|
Post by star on Jun 22, 2009 17:06:28 GMT 3
"hej" sagde cornelia da hun var kommet tæt nok på pigen, hun var mørlhudet med lyst hår og blå øjne, usevanlig kompination. hun betragtede hende lidt inden hun rekte hånden frem " jeg er cornelia"
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 22, 2009 17:57:33 GMT 3
"Mit navn er Gilvasa," sagde varulven grinende og da de kom helt hen til hinanden rakte hun hånden frem som hun havde set mennesker gøre det. Mærkelig måde at hilse på, men den gjorde hende altid glad når den blev besvaret. Hun stod lidt og skiftede vægten fra den ene fod til den anden mens hun betragtede det røde, flotte hår.
|
|
|
|
Post by star on Jun 22, 2009 18:49:05 GMT 3
hun besvarede håndtrykket. ( kan man sige det? oO) og smilede, cornelia var i siot venlige humør i dag. hun kikkede ud over bjerget, det var faktisk flot. " jamen hj med dig så, Gilvasa." undskyld jeg spørger men hvad laver du her" sagde hun rent nyskerigt. det var ikke særlig tit man så nogen i bjergene
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 22, 2009 18:58:48 GMT 3
"Jeg er på jagt," sagde Gilvasa. Hun havde rigtigt nok lugtet nogen varulve her, så hendes tip havde været rigtigt. "Fik at vide, at det var et godt sted at jage." Hun så op af bjerget og derefter tilbage ind i de røde øjne. "Men jeg har vel samme spørgsmål til dig. Jeg tror, at hvis du blot var på rejse, så burde du have gået udenom. Det tager kortere tid end at gå over."
|
|
|
|
Post by star on Jun 22, 2009 19:02:35 GMT 3
cornelia kikkede p hende, hun var ikke vampyr. Så den slags jagt vfar det ikke, men hun vidste også godt at det ikke var almindelig jagt "vaulv?" det slog hende pludselig at det var hvad hun kunne være. og på det spørgsmål hun blev spurgt om tænkte hun lidt oer inden hun svarede "jeg er på rejse, men rejsen har ikke noget mål. Så jeg kan lige så godt gå over bjerget som udenom."
|
|
